december 29, 2011

Webkameraer hjælper på kommunikationen

Share

Den nyeste teknologi indenfor webkameraer gør det nemmere for døve og personer med høretab at kommunikere over nettet.
Webkameraer er små kameraer, der kobles til computeren og lader dem, der chatter, se hinanden imens.

Teknologien har eksisteret i nogle år, men først nu er den blevet så avanceret, at billederne er tydelige, flydende og hurtigt nok opdaterede til at det er muligt at aflæse tegn og mundbevægelser på computerskærmen.
Det skriver den amerikanske avis San Francisco Chronicle.

Herhjemme har der i nogle år været gjort forsøg med en såkaldt videotelefon, som via en ISDN-opkobling har gjort det muligt at sende video i en god kvalitet til brug i telefonsamtaler, men med den nye teknologi vil konceptet være langt mere tilgængeligt for alle.

Softwaren, der gør det muligt at kommunikere i real-time over internettet er udviklet til Apple, men kommer i løbet af kort tid også til PC.

Kilde: San Francisco Chronicle