Viljen er det vigtigste

Share

Viljen er det vigtigste

64-årige Kirsten Offersen er honorær generalkonsul for Nepal. Hun er den første – og eneste – kvindelige generalkonsul i Danmark nogensinde. Og så bruger hun høreapparater. Ikke at det har været noget problem.

Af Jakob Brodersen

Kirsten Offersen er uddannet arkitekt og havde i mange år sin egen tegnestue. Det var et travlt job med mange opgaver, men det var ikke noget, der gav hende koldsved på panden eller forstyrrede hendes nattesøvn.
”Man bliver kun stresset af det, man ikke når,” siger hun og understreger, at hun aldrig i sin tid med egen tegnestue overskred en deadline.

For 10 – 12 år siden begyndte hun så småt at lægge mærke til, at enkelte ord begyndte at glippe, når hun talte med andre.
”Det var ikke bare et eller to ord i en enkelt samtale, men over et stykke tid, hvor jeg syntes, at nu begyndte det for tit at gå mig på. På et tidspunkt spurgte min kære husbond, om jeg måske ikke hørte så godt? Så gik det op for mig, at det måske var mig, der ikke hørte så godt – at det ikke var de andre, der var noget i vejen med.”

Købte privat

”Så måtte der jo gøres noget ved det,” fortæller Kirsten Offersen. Hun vidste, at der var meget lang ventetid i det offentlige system, så hun gik hen til en privat forhandler rundt om hjørnet, hvor hun fik taget en høreprøve. Den viste, som hun forventede, at hun havde ethøretab, så hun bestilte et høreapparat, der var klar ugen efter.
”Så fik jeg udleveret et høreapparat, og det satte jeg i derhenne. På vej kunne jeg selvfølgelig godt mærke forskel i lyden på gaden, fra bilerne og sådan noget. Jeg sagde til mig selv, at nu kunne jeg høre det hele og sådan ville det være fremover. Der var måske lidt forvrængning af og til, men det skulle jeg nok vænne mig til. Jeg skulle simpelthen have det høreapparat i.”
Som sagt, så gjort. Kirsten Offersen brugte – og bruger – høreapparatet hver dag fra hun står op om morgenen til hun går i seng om aftenen.

Ligeglad med fordomme

Kirsten Offersen giver ikke meget for de fordomme, der ofte hæftes på høreproblemer og høreapparatbrugere.
”Det gjorde jeg mig ingen overvejelser om, for hvis jeg havde behov for at få høreapparater, så måtte jeg have høreapparater. Det er trods alt den eneste udvej hvad det angår. Intet andet.”
”Jeg kan slet ikke se, at der skulle være noget galt i at man får et hjælpemiddel til at høre bedre. Det er vigtigere at man kan høre hvad folk siger og hvad der sker omkring en.”
Hvis man kan forbedre nogen ting for sig selv i sin tilværelse, skal man gøre det, mener Kirsten Offersen.
”Er der goder ved det, tager jeg det til mig – og så benytter jeg mig af det. Det er bare min indstilling til det, men det er der mange, der burde gøre, for det er en fantastisk lettelse at kunne høre bedre.”

Stram elastik i ryggen

”Jeg er født og opvokset på landet, og vi havde den indstilling til tingene, at man kan hvad man vil – og man skal også gøre det,” siger Kirsten Offersen bestemt.
”Det betyder noget, hvor meget man har strammet elastikken i ryggen. De beslutninger jeg tager, tager jeg meget hurtigt, og jeg fortryder aldrig nogensinde noget, selv om jeg har taget en forkert beslutning – for det tager man jo også indimellem. Men jeg kunne aldrig drømme om at sidde bagefter og tænke: ’det skulle du aldrig have gjort.’ En beslutning er en beslutning og hellere tage de fleste af dem rigtige og de få forkerte.”

Høreapparaterne betyder alt

Uden høreapparaterne ville Kirsten Offersen aldrig have kunnet overkomme arbejdet som generalkonsul for Nepal – et job, der betyder, at hun er det lille kongedømmes øverste repræsentant i Danmark.
”Uden høreapparaterne ville jeg slet ikke kunne forsvare at sige ja til jobbet,” siger hun. ”En stor del af jobbet er jo på engelsk. Og alle de gange jeg er i Nepal, hvor der bliver talt nepalesisk ved siden af, har jeg i dag ingen problemer med at skelne. Men det ville jeg slet ikke have kunnet – og jeg ville slet ikke indgå i sådan et job. Det ville slet ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke jeg kunne høre så optimalt som man kan med høreapparater i et job, der er så udadvendt og mellem så mange mennesker.”
”Det betyder alt for min hverdag. Og det betyder også alt, når man går til koncerter eller går i teatret, for de fleste steder er der teleslynge. Det har jeg stor, stor glæde af. De fleste steder med teleslynge vil jeg sige, at jeg hører endnu bedre end de fleste hørende mennesker, der sidder der. Så det betyder jo at jeg har et fuldstændig normalt liv, som hvis jeg var normalt hørende,” smiler hun. ”De eneste tidspunkter jeg tager høreapparaterne af, er når jeg skal sove og når jeg er på river rafting!”