december 29, 2011

Videodemonstrationer på hoerelse.info

Share

Videodemonstrationer på hoerelse.info

Som noget helt nyt, kan man nu se demonstrationer af forskellige tekniske hjælpemidler på hoerelse.info. På små videoklip demonstrerer hørepædagog Gunnar Christensen, hvordan teleslynge, FM-udstyr og alarmanlæg fungerer i praksis.

Det er også muligt at få en instruktion i, hvordan en øreprop til et høreapparat renses og hvordan man skifter slange på et høreapparat.

Videoklippene er blevet produceret efter at hoerelse.infos brugerundersøgelse for et par måneder siden viste, at mange af portalens læsere ønsker mere konkret information om tekniske hjælpemidler.