Vi vil være i centrum

Share

Vi vil være i centrum

Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH) ændrer snart navn. Et godt bud på en vinder af navnevalget er "Landsforeningen Hørelsen". Navneskiftet markerer overgangen fra en firdelt foreningsstruktur til én samlet organisation. Formand Søren Dalmark ønsker, at foreningen skal iklæde sig føretrøjen på høreområdet.

Af Ole Jeppesen

Repræsentantskabsmødet i LBH d. 30 september gik særdeles godt set i Søren Dalmarks optik. Han tager energisk imod på det beskedne kontor i Hvidovre og fortæller hurtigt videre. På mødet var der afstemning om at lægge moderforeningen sammen med de tre underafdelinger Ménière Tinnitus Foreningen (MTF), DøvBlevneAfdelingen (DBA) og Hørehæmmede Børns Forældreforening (HBF). 80 procent stemte for en sammenlægning. 20 procent stemte imod. Denne sidste gruppe vender vi tilbage til senere. Meningsudvekslingerne trak ud i en grad, så det var nødvendigt at udsætte flere beslutninger til et nyt møde d. 18. november. Blandt andet vedtægter for nye lokalafdelinger og et nyt navn til foreningen. Men vigtigst af alt: Fusionen kom på skinner, og Søren Dalmarks kæphest kom i mål.
”Vi samler kræfterne nu for at komme til at stå bedre. Det er ikke gavnligt at optræde lokalt som fire forskellige foreninger med forskellige navne, logoer og repræsentanter, som i virkeligheden overordnet taler den samme sag. Sammenlægningen gør os stærkere og mere synlige, og den giver os mulighed for i realiteten at blive landsdækkende,” siger formanden, der ser frem til at komme i gang med arbejdet.

Et vågent øje
For fremtiden skal foreningen ideelt set bestå af 98 lokalafdelinger svarende til en afdeling pr. ny storkommune. Den nye struktur skal sikre, at Landsforeningen kan kontrollere og vejlede kommunerne, som bliver de nye hovedaktører på høreområdet:
”Kommunerne får den store magt fremover. Vi skal sørge for, at de fremover giver den nødvendige specialrådgivning og visitering til kompenserende specialundervisning i for eksempel mundaflæsning, tegnstøttet kommunikation eller instruktion i brug afhøreapparater. Alt dette og meget mere har været amternes opgaver. Nu tager kommunerne over, og vi skal sikre, at opgaven bliver løst korrekt. I hver eneste kommune.”
En anden opgave for de nye lokalafdelinger bliver at sørge for at få plads i handicaprådene, som også er en følge af kommunalreformen. Disse råd bliver en vigtig faktor, når kommuner fremover skal udforme en handicappolitik, siger Søren Dalmark:
”Hvis ikke vi har nogen med ved bordet, så kommer handicappolitik til at handle om, at vi skal passe på de gangbesværede, kørestolsbrugere og blinde. For hvem skal minde beslutningstagerne om høresagen? Det skal vi. Vi skal skaffeteleslynge i alle offentlige bygninger. Vi skal sikre kendskabet til, at man kan rekvirereskrive- og tegnsprogstolke. Og alt muligt andet. Men det kræver, at vi er til stede.”

Efterlyst: Nye medlemmer
Det klare mål om at være en synlig og slagkraftig aktør i det politiske landskab forudsætter, at foreningen repræsenterer så stor en del af målgruppen som muligt, mener formanden:
”Vi har 10.000 medlemmer på nuværende tidspunkt, men der er 300.000 brugere af høreapparater og over en halv million danskere medhøreproblemer. Der er et kæmpe potentiale derude. Dér bliver de kommunale afdelinger også afgørende. Vi vil gerne have, at flere bruger os."
Søren Dalmarks forsigtige mål er på kort sigt at fordoble medlemstallet:
”Det kan lyde frækt, men vil man have indflydelse, er det godt at have så mange som muligt i ryggen. Jeg skal snart til samråd i sundhedsudvalget for at fortælle, at vi ikke kan leve med ventetiderne på høreklinikkerne. Her spiller det da en stor rolle, om jeg repræsenterer 10.000 eller 110.000 medlemmer,” siger Søren Dalmark.
Et større medlemstal giver også økonomisk råderum, som formanden gerne vil bruge på at gennemføre undersøgelser på høreområdet og tilbyde medlemmerne nye foreningsaktiviteter.
”I sidste ende styrker det også selvfølelsen hos hvert enkelt medlem. De tænker ’Jeg har et handicap. Men vi er mange, der står sammen’,” siger Søren Dalmark, som ikke umiddelbart kan pege på en årsag til den relativt ringe og - set over årene - dalende tilslutning:
”Vi har haft en struktur og nogle tilbud, der har gjort, at folk har mistet interessen for os. Foreningen har længe hvilet på en masse gode ildsjæle, der både vil og kan. Men man har kunnet se, at gennemsnitsalderen er steget og steget. Derfor danner vi nu netværksgrupper for erhvervsaktive. Det har hidtil kørt i frivilligt regi, men nu ansætter vi en person på fuld tid til at varetage opgaven. Samtidig arbejder vi hårdt på at indlemme Hørehæmmet Ungdom i landsforeningen for at skabe et godt tilbud til de 14 til 33-årige,” siger formanden og ledes for en stund tilbage til den mindre rosenrøde side af afstemningen.

Nej og måske
Tilbage til de 20 procent, som stemte imod den nye foreningsstruktur. I bund og grund var afstemningens udfald mere komplekst end, hvad procentdelen indikerer. Døvblevneafdelingen og Hørehæmmede Børns Forældreforening undlod nemlig at stemme. Begge foreninger skal nu ved ekstraordinære generalforsamlinger afgøre, hvorvidt de vil underkaste sig flertallets beslutning eller fortsætte uden for LBH. De reelle nej-stemmer bekymrer ikke Søren Dalmark:
"De 20 procent repræsenterer nogle lokalkredse, som ikke synes, at der skal forandres noget - og at de har det godt, som de har det. Det er jeg sådan set kun glad for. Den nye struktur vil nemlig ikke opbryde eksisterende sociale netværk, for der bliver ingen grænser, hvad angår den sociale del af foreningslivet."
Den nye struktur indebærer, at man som medlem selv må bestemme, hvilken lokalafdeling, man vil høre til. Desuden kan man deltage i aktiviteter i lokalafdelinger overalt i landet - ligesom det står medlemmerne frit for at lave klubber på kryds og tværs af kommunegrænserne, hvis der er behov for det.
"På den måde kan medlemmerne, hvis de vil, blive ved med at mødes med dem, de hidtil har været i forening med. De er bare ikke selv en forening længere. Dette kan lade sig gøre, fordi kommunegrænserne kun opdeler foreningens politiske arbejde. Derfor vover jeg den påstand, at alle som minimum får det samme udbytte af deres medlemsskab som tidligere," siger formanden med eftertryk.

Lys fremtid!
Søren Dalmark er bankuddannet og fik smag for at arbejde med menneskers ve og vel gennem sin formandspost i Finansforbundet, som er fagforening for ansatte i den finansielle sektor. Fredag d. 1. juni 2007 ophører orloven fra den bank, han forlod til fordel for LBH. Inden da skal Søren Dalmark beslutte sig for, om han vil genopstille som formand. En beslutning, som er blevet nemmere nu, hvor den nye foreningsstruktur er vedtaget:
"Det betyder meget, at afstemningen gik, som den gik. Var det blevet et nej, havde det været et budskab om, at "her skal man ikke lave noget om". Og så ville jeg ikke længere være den rigtige formand. Men med dette resultat kan vi se fremad. Vores mål er en dag at stå i midten blandt alle spillerne. De audiologiske afdelinger, producenterne, specialskolerne, kommunerne, regionerne. Vi vil have en finger med i spillet i alt, der har med høresagen at gøre."