Vækkeur

Share

19/04/2004:
Til brevkassen

Jeg er hørehæmmet ung mand, som har et gammelt vækkeur med vibrator fra ca. 1986. Da det er slidt op og er gået i stykker vil jeg høre om det er muligt at søge om bevilling til et nyt vækkeur..?

Jeg kunne godt tænke mig en samtale med en høre konsulent vedr. hjælpemidler til privat boligen og på arbejdspladsen.

Jeg er tunghør og har været hørehæmmet hele mit liv.

Håber i kan hjælpe.

Med venlig hilsen

Martin Thomsen
Valby

Kære Martin Thomsen.

Tak for dit brev.
For at få bevilget et nyt vækkeur, skal du henvende dig til høreinstituttet, der tager sig af personlige hjælpemidler.
For hjælpemidler på arbejdspladsen, kan du kontakte Arbejdsformidlingens handicapkonsulent.

For øjeblikket er der ikke en specialkonsulent for hørehæmmede tilknyttet Københavns Kommune, men hvis du henvender dig til Handicapcenter Valdemarsgade, vil de formentlig kunne hjælpe dig.

Læs mere om centerether.

Vi håber du kan bruge svaret til noget - ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen
hoerelse.info