september 22, 2020

Ubehandlet høretab er den største risikofaktor for demens

Share

En ny liste med 12 risikofaktorer for at udvikle demens toppes af ubehandlet høretab, som øger risikoen for at få demens med 8 procent.

Ubehandlet høretab er den største risikofaktor for demens

Det er The Lancet Commision, der for anden gang undersøger de kendte risikofaktorer for at udvikle demens.

På listen står blandt andet rygning, mangel på uddannelse, depression og høretab, som indtager en meget lidt attraktiv førsteplads.

I rapporten fra The Lancet Commision fremgår det dog, at man ved brug af høreapparater kan nedsætte risikoen for demens.

Ifølge kommisionen kan de 12 risikofaktorer på listen forklare 40 procent af alle demens-tilfælde. Ved de resterende 60 procent kender man ikke den udløsende faktor.

Se hele listen her:
Høretab: 8 procent
Mangel på uddannelse: 7 procent
Rygning: 5 procent
Depression: 4 procent
Social isolation: 4 procent
Traumatisk hjerneskade(TBI): 3 procent
Fysisk inaktivitet: 2 procent
Forhøjet blodtryk: 2 procent
Luftforurening: 2 procent
Svær overvægt: 1 procent
Diabetes: 1 procent
Alkohol: 1 procent

 

Kilde: hear-it.org