april 26, 2018

Tinnitus kan føre til angst og depression

Share

Lider du af tinnitus, har du formentlig også en større risiko for at udvikle angst og depression. Det viser en italiensk undersøgelse.

Tinnitus kan føre til angst og depression

De 80 testpersoner i den italienske undersøgelse havde i gennemsnit haft tinnitus i seks år og ni måneder, da de deltog i undersøgelsen. Men der var stor forskel på, hvor stor en belastning deres tinnitus medførte.

Knap halvdelen, 47,5 procent, beskrev deres tinnitis som lille eller mild, mens de resterende 52,5 procent omtalte lidelsen som moderat, alvorlig eller ligefrem katastrofal. 

Den italienske undersøgelse fra det katolske universitet i Rom viste en tydelig sammenhæng mellem tinnitus, angst og depression. Resultaterne viste, at 45 procent af testpersonerne led af angstsymptomer, mens 26,3 procent viste tegn på depression.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO lider 1 ud af 13 mennesker af angst. Det svarer til knap 8 procent af befolkningen.

 

Kilde: hear-it.org