Ting hænger sammen

Share

Så oprandt det herrens år 2006 - dette nytår heldigvis uden de helt store naturkatastrofer. Rundt om i verden er der dog stadig millioner af sultende mennesker, i Afrika er AIDS-truslen ikke blevet mindre, politiske spændinger truer menneskeliv mange steder – og overalt i den velbjergede del af verden truer stress, fedme, depressioner, ensomhed og diverse dertil relaterede sygdomme.
Kigger man ned over årets nyheder her på hoerelse.info, er det heller ikke den mest opløftende læsning. Her blot et lille udpluk: 130 millioner kinesere med tinnitus; 1,5 millioner chilenere med høreproblemer; 28 millioner amerikanere har høretab; meldinger om sukkersyge, fedme, kemoterapi, Mp3-afspillere, motorcykler, kirurgisk arbejde og meget, meget andet, der kan skade hørelsen - og får unge ikke snart lært at tage bedre vare på deres hørelse, skal en stor del af dem have høreapparat som 40-årige.
Ak ja, hvis man tager de bekymrende læsebriller på og leder efter det negative, er det så sandelig en trist affære at læse nyheder!

Hvis man i stedet for tager de optimistiske og positive læsebriller på, er der nu også ganske mange opløftende nyheder: De mange forskellige tiltag i forlængelse af det internationale støjår; større bevågenhed på støj ude i den store verden; gode erfaringer med forskellige nye behandlingsmetoder til tinnitus; mulighed for tolk til hospitals- og lægebesøg; dansk talegenkendelses-program til livetekstning i tv lige på trapperne; LBH’s nye spændende hjemmeside; ny telefonrådgivning for mennesker med høreproblemer; forbedret CI under udvikling; nye og endnu bedre høreapparater; enighed blandt høreområdet parter omkring den fremtidige høreomsorg - og en masse andet positivt.
En del af nyhederne er dog i mine øjne nyheder, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke: Logik for burhøns.
F.eks. at dræn i øret kan give høreproblemer på længere sigt; at antidepressiv medicin kan hjælpe mod tinnitus; at overvægt kan skade hørelsen - og overdreven brug af MP3-afspillere belaster ørerne. Jeg skal nok lade være med at gøre mig klog på videnskabens vegne, men i mine øjne er det i hvert fald ikke særlig overraskende, at dræn - et lille rør, som føres gennem trommehinden ind til mellemøret - i nogle tilfælde kan gå hen og give mén på længere sigt. Vi må bare glæde os over, at det i ret så mange tilfælde heldigvis går godt.
Brug af walkman var for ikke mange år siden i søgelyset - og med MP3, som er langt nemmere at ha’ med rundt, kan det da kun være blevet værre. Fedme har mig bekendt heller aldrig været særlig godt for noget - og at behandle tinnitus med antidepressiv medicin får mig heller ikke til at løfte øjenbrynene, måske netop fordi tinnitus som bekendt forværres af stress, for lidt søvn etc. Og kan netop resultere i depressioner. Så at medicin kan få det til at gå den anden vej, kan vel heller ikke undre …

Nyhedsinformation har den svaghed, at man i sagens natur ikke kan have Adam og Eva med hver gang. Dvs. den sammenhæng og historie, der kan ligge bag ved en nyhed, kommer sjældent med. Efter min mening har lægevidenskaben til tider lidt af det samme problem, fordi man i overvejende grad behandler symptomer i stedet for årsager - har en tendens til at glemme sammenhængen, og i stedet ser på hver enkelt sygdom/symptom som et isoleret fænomen. Heldigvis er videnskaben de seneste år generelt blevet mere åben for helhedsvurderinger, når man skal stille en diagnose på en patient - åben for et mere holistisk syn på den menneskelige organisme.
Et af problemerne er, at videnskaben ikke anerkender en behandling, et middel eller en formodning, før man har dokumenteret, at det virker. De fleste af os ser da også dette som en tryghed, en garanti for, at vi ikke bare får en sludder for en sladder hos lægen. Dokumentation er derfor en vigtig foretagsomhed for at få styr på sagerne, ikke mindst for at få politisk opbakning til at bevilge økonomiske midler til - ja, netop forskning og dokumentation.
Derfor var meldingen om 3,8 millioner fra beskæftigelsesministeriet til at undersøge udbredelsen af høreproblemer på virksomheder da også en positiv nyhed. Svenskerne har allerede undersøgelser, der viser, at arbejdsløsheden blandt hørehæmmede er næsten dobbelt så stor som blandt normalthørende. Vi andre ved godt, at problemet er udbredt - især hos den modne del af erhvervsaktive mennesker - men uden dokumentation kan vi ikke få den fornødne politiske opbakning til handling.
Når man f.eks. taler om støjs indvirkning på hørelsen, er der mange områder, hvor forskellige instanser gang på gang påtaler, at dette og hint ikke er ordentligt dokumenteret. Det er sikkert sandt nok - og i mellemtiden må vi andre så blot bruge vore sunde fornuft og konstatere, at støj trætter; at vedvarende kraftig lydpåvirkning ofte giver susen og hyletoner; at tinnitus påvirker vores psykiske velbefindende; at mange med høretab og tinnitus har svært ved at klare det daglige arbejdspres, har tendens til flere sygedage end andre og at falde tidligere ud af arbejdsmarkedet.

Støj, hørelse og høreproblemer har de seneste år fået en stigende bevågenhed - men det er stadig langt fra nok. Høreområdet har brug for yderligere dokumentation, ikke mindst ud fra bevidstheden om, at ting hænger sammen - at vi ikke bare kan betragte hvert enkelt problem som enkeltstående.
Vi kan alle sammen være med til at ændre på tingene, men dybest set handler det om viden, omtanke og medfølelse - både i forhold til os selv, til dem, der allerede har problemer med hørelse og til dem, der har risiko for at få det.
Hvis støj- og høreområdet for alvor skal rykke, skal der midler til. Både dokumentation, behandlinger og alle de gode tiltag koster penge. Måske har vi som enkeltpersoner ikke overskud til at gøre så meget, men netop derfor eksisterer Landforeningen for Bedre Hørelse (LBH). Hvis du ikke allerede er medlem, så brug de to minutter, det tager - til gavn for både dig selv, dine børn og de mennesker, du helt sikkert kender, der enten har tinnitus, er lydoverfølsom eller er høreapparatbruger - eller måske bli’r det lige om lidt.
Klik ind påwww.lbh.dk og støt høresagen.

Hermed vil jeg ønske jer alle rigtig godt nytår!

Mange hilsner
Lotte