Telefonhjælp

Share

17/6/2003:
Hej

Jeg vil lige prøve om I måske kunne hjælpe mig med mit høreproblem. Jeg fik digitale høreapparater for knap 2 år siden og er meget glad for disse, men i mit daglige arbejde, som består af telefonpasning, føler jeg mig nogle gange hæmmet idet jeg ikke altid hører hvad folk siger og så svarer jeg jo i øst, når de spørger i vest. Mine kollegaer bruger sådan en smart bøjle som de lige sætter på hovedet og øret. Det ville jo være dejligt om jeg også kunne få noget tilsvarende til at sætte oven på mine høreapparater, som går bag ørerne. For det første får jeg ikke infiltrationer i skulder og arm, og for det næste har jeg to ledige hænder lige som dem.
Jeg har forgæves søgt efter informationer på nettet om dette, fandt så endelig jeres side som jeg iøvrigt syntes er en rigtig god side, tak for det.

Jeg håber sådant på at I måske kan give mig nogle oplysninger om hvad der findes, hvis det findes.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Lis Pedersen

Kære Lis Pedersen.

Mange tak for din mail.

Hvorvidt du kan bruge et headset - eventuelt et trådløst headset, afhænger af karakteren af din hørenedsættelse.
Vores råd til dig må være, at du henvender dig på høreinstituttet, hvor du har fået høreapparaterne, for at få hjælp.

Vi håber du kan bruge dette råd til noget - ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen
hoerelse.info