Telefon og teleslynge

Share

19/1/2004:
Hvilke telefoner er udstyret med indbygget signalgiver til et teleslyngeanlæg.
mvh
e-malmer

Kære E Malmer.

Os bekendt findes der ikke telefoner med indbygget signalgiver til et teleslyngeanlæg. Vi går ud fra, at du mener en telefon, som giver signal i teleslyngen når der er opkald?
Der er flere muligheder for at tilslutte en fastnettelefon til et teleslyngeanlæg. Det kan gøres med et relæ eller en trådløs alarmsender, som opfanger at telefonen ringer og trådløst overfører alarmen til teleslyngeanlægget.

Der findes flere fabrikater, men da vi på hoerelse.info ikke kan omtale specifikke kommercielle produkter, kan vi desværre ikke blive mere konkrete end at opfordre dig til at kontakte dit lokale høreinstitut eller et af de firmaer, der sælger hjælpemidler til personer med hørenedsættelse. Du kan eventuelt supplere med en søgning på internettet.

Med venlig hilsen

Brevkassen
hoerelse.info