maj 22, 2019

Sund kost kan reducere kvinders risiko for høretab

Share

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange fordele ved at spise sundt og varieret. Og nu tyder resultaterne af et amerikansk studie på, at forskellige grøntsagsbaserede kostvaner også påvirker hørelsen i positiv retning.

Sund kost kan reducere kvinders risiko for høretab

I det amerikanske studie undersøgte forskerne sammenhængen mellem høretab og tre forskellige kostvaner, som havde det til fælles, at der var fokus på indtag af frugt og grønt.  81.818 kvinder i alderen 25-42 år var med, da studiet startede og i løbet af de følgende 22 år blev de løbende spurgt til både deres vedholdenhed i forhold til kostvanen og deres hørelse.

Resultatet af det omfattende og langvarige studie viser en tydelig tendens. Blandt de kvinder, der dedikeret fulgte en af de to første kostvaner – en Middelhavsbaseret kost og en blodtrykssænkende kost – kunne man konstatere 30 procent mindre risiko for et moderat eller svært høretab end hos de kvinder, der ikke fulgte kostvanerne.

- At spise sundt bidrager overordnet til et godt helbred, og det kan også være nyttigt i forhold til at reducere risikoen for høretab, siger forskningslederen fra Brigham and Women’s Hospital i Boston.

 

Kilde: hear-it