STX, HF, HHX og HTX

Share

Uddannelsen til studentereksamen - stx (det almene gymnasium), højere forberedelseseksamen - hf, højere handelseksamen - hhx, og højere teknisk eksamen - htx, indgår i et samlet gymnasialt system, som er studieforberedende og som giver grundlag for videregående uddannelse.

Gymnasium
På et gymnasium kan elever med høreproblemer få specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til at tilrettelægge det 3-årige forløb over 4 år.
Du skal kontakte skolens rektor for at gøre opmærksom på dine særlige behov.

Ifølge lov om uddannelse til studentereksamen er det skolen, der er ansvarlig for, at der tilbydes specialpædagogisk støtte mv.

Lovbekendtgørelse nr. 860 af 05.07.2010 om uddannelse til studentereksamen

 

Erhvervsgymnasium
I de erhvervsrelaterede gymnasieuddannelser: uddannelse til højere handelseksamen, hhx, og uddannelse til højere teknisk eksamen, htx, kan elever, der har et handicap få specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til at tilrettelægge det 3-årige forløb over 4 år.
Du skal kontakte skolens forstander for at gøre opmærksom på dine særlige behov.
I følge lov om uddannelse til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen er det skolen, der er ansvarlig for at der tilbydes specialpædagogisk støtte.

Lovbekendtgørelse nr. 861 af 05.07.2010 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)


 

HF
Elever med handicap, der behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand skal have det tilbudt.
Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til at tilrettelægge det 2-årige forløb over 3 år.
I følge lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen er det HF-kurset (skolen), der er ansvarlig for at der tilbydes specialpædagogisk støtte.
Du skal kontakte kursets leder / forstander for at gøre opmærksom på dine særlige behov.

Lovbekendtgørelse nr. 670 af 21.06.2010 om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen

Lovbekendtgørelse nr. 25 af 20.01.2009 om tilskud m.v. til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)