Sprog

Share

Det indre øre
Når trommehindens vibrationer er blevet ført til det ovale vindue, fortsætter lydbølgerne deres rejse ind i det indre øre. Det indre øre er en forvirring af rør og passager, kaldet labyrinten. I labyrinten findes et ligevægtsorgan (vestibulum) og sneglen.

Sneglen.
I sneglen transformeres lydbølgerne til elektriske impulser som sendes til hjernen. Hjernen oversætter så impulserne til lyde, som vi kender og forstår.

Sneglen ligner et sneglehus eller en oprullet vandslange. Sneglen er fyldt med en væske (perilymfe) og indeholder 2 hinder, meget tæt på hinanden. Disse hinder danner en slags mellemvæg i sneglen. Dog har mellemvæggen et lille hul i midten (helicotrema) for at væsken i sneglen kan bevæge sig fra den ene side af mellemvæggen til den anden. Hullet er en nødvendighed, som sikrer at vibrationerne fra det ovale vindue transmitteres til al væsken i sneglen.

Når væsken bevæger sig inde i sneglen bevæger i tusindvis af mikroskopiske hårfibre sig inde i
mellemvæggen. Der er ca. 24.000 af disse hårfibre i 4 lange rækker.

Hårfibrene har alle forbindelse til hørenerven, og afhængig af hvilke bevægelser der foregår i sneglens væske, bevæger forskellige hårfibre sig. Når hårfibrene bevæger sig sender de elektriske signaler til hørenerven som har forbindelse til hørecentret i hjernen. I hjernen bliver de elektriske impulser oversat til lyde, som vi genkender og forstår. Derfor er disse hårfibre vigtige for vores evne til at høre. Hvis disse hårfibre blev beskadigede, ville vores høreevne svækkes.






2-1,3/0502/SH