Speciel svømmeprop

Share

15/03/2004:
Kære brevkasse,
Min søn på 9 år har dræn i øret og jeg vil gerne have lavet en speciel øreprop, som han
kan bruge i svømmehallen. Jeg har forsøgt mig med dem fra apoteket og de er ikke tætte
nok. Hvor kan man få lavet disse propper?

mvh
Annette Jensen, Århus

Kære Anette Jensen.

Tak for dit spørgsmål.
Da hoerelse.info er en 100% ikke-kommerciel portal, kan vi desværre ikke henvise dig til en specifik forhandler. Men det produkt du efterspørger burde kunne findes hos en privat forhandler af høreapparater - der er nogle stykker i Århus-området. Vi anbefaler at du ringer og hører hvad de kan tilbyde inden du lægger vejen forbi.
Vi håber du kan bruge svaret til noget - ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen
hoerelse.info