december 27, 2011

Præst er træt af kirkeklokker

Share

En fransk præst er så træt af støjen fra bimlende kirkeklokker, at han nu vil gå rettens vej for at få dem gjort tavse.

Præsten er flyttet fra Paris, der erberygtet for at være et støjhelvede til den lille landsby Clesse for at nyde sit otium. Det er mere end 20 år siden han købte sig et hus i den idylliske, lille by.

Uheldigvis ringer klokkerne i landsbykirken en gang i timen - døgnet rundt. Det forstyrrer den aldrende præsts nattesøvn så meget, at han nu lægger sag an mod landsbyens administratorer for at få dem til at stoppe klokkeringningen mellem klokken 22 og 7 om morgenen.

Men så let går det ikke. Landsbyens øvrige beboere er nemlig ikke enige med den nye tilflytter. 150 af byens 800 indbyggere har skrevet under på en underskriftsindsamling til fordel for klokkeringning om natten. Begrundelsen er, at kirkeklokkernes timeslag døgnet rundt er en vigtig del af landsbylivet.

Kilde: Ananova.com