Pludseligt opstået høretab

Share

11/6/2003:

I går morges vågnede jeg og var komplet døv på mit venstre øre. Alt, der blev sagt til mig forekom mig kun som en skinger og elektronisk klokkeagtig lyd. Jeg troede straks, at der var en voksklump i øret, så jeg gik starks ud for at rense ører. Det hjalp ikke. Da jeg efterfølgende forsøgte at "måle" min hørelse med en stemmegaffel var resultatet, at jeg kun kunne høre med mit højre øre, samtidig med at mit venstre kun reagerede med føromtalte klokkelyd. Når jeg sætter stemmegaflen direkte på kraniet kan jeg kun høre i højre side.

Det gør ikke ondt. Det piver indimellem. Det er simpelthe ikke til at holde ud.
Mine omgivelser forsøger at forklare det som et stresssymptom. Eller virus. Eller at jeg har fået ny mobiltelefon. Jeg ved ikke, havd jeg skal gøre - det forekommer mig som et uoverstigeligt problem.

I tiden før "hændelsen" har jeg ikke oplevet noget såsom ekstremt høje lyde, træk eller andre umiddelbare årsager. Hvad kan jeg gøre? Hvorfor er det sket? Går det over?

Vh
Peter

Kære Peter.

Du bør straks søge læge på grund af den pludseligt opståede hørenedsættelse på dit venstre øre - såkaldt 'sudden deafness'.
Når lyden fra en stemmegaffel, som du beskriver, kun går til højre øre, tyder det på at hørenedsættelsen er lokaliseret til det indre venstre øre.
Årsagen kan, ifølge vores lægefaglige ekspert, være en pludselig afbrydelse af blodforsyningen til øret. Du skal ikke forsøge at rense ører selv, da man ikke kan se, hvad man foretager sig.
Derfor: søg læge så hurtigt som muligt.

Vi håber, du kan bruge vores svar til noget. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

hoerelse.info