december 27, 2011

Peter Sommer holder øre med lyden

Share

Peter Sommer holder øre med lyden

Årets mest succesfulde danske soloartist har samvittigheden i orden. Glimrende pladesalg, proppet koncertkalender, masser af mediebevågenhed. Men midt i al glamouren har Peter Sommer også overskud til at tænke på ørerne. Både egne – og publikums.

Backstageområdet ved Odeon-scenen på Roskilde Festival er en sand oase. Her er skygge, kolde øl/vand, nærende mad og pæne toiletforhold. Diametralt modsat den afsvedne og knapt så velduftende verden, som festivalgæsterne udenfor tåger rundt i. Midt i oasen finder vi en rastløs Peter Sommer siddende med sin guitar, kort før han skal spille sin første koncert i eget navn på landets største festival.
Peter Sommer afslører hurtigt, at han har nedsat hørelse på venstre øre som følge af heftigt lydtryk i et øvelokale i 90’ernes Århus. Men ørepropper? Nej, tak. Peter Sommer prøver at forsvare sig:
”Jamen, altså – jeg har fundet ud af at beskytte mig på andre måder. Vi øver for eksempel meget lidt. Hvis vi var et orkester, som havde faste øvedage hver eneste uge, så ville jeg helt klart bruge propper. Og til koncerter nægter jeg simpelthen at bruge dem, for det er umuligt for mig at synge med propper i. Jeg kommer til at stå for meget i min egen verden.”
I stedet har Peter Sommer valgt at fokusere på en god og veldefineret scenelyd, hvor han primært hører sig selv og guitaren:
”Når jeg ikke får blæst hjernen ud af de andres instrumenter, så kan jeg bedre koncentrere mig om mine egne ting. Husk teksten. Spil rigtigt. Sig noget sjovt. Jeg har heller ikke oplevet at have hyletone efter en koncert, så niveauet må være fornuftigt.”

Vellydende velkomst

Den sceneansvarlige bryder ind. Det er showtime. Peter Sommer med stjernespækket band (bl.a. Wili Jönson/Gasolin’ og Thomas Ortved/Sort Sol) bevæger sig mod scenen. Kort efter kvitterer det talstærke publikum med et brøl. Peter Sommer svarer på denne velkomst med en vellydende koncert, hvor lydbilledet levner masser af plads til, at man kan høre hans dybe vokal – og tilmed forstå, hvad der bliver sunget i sange som ”Valby Bakke” og ”Tigger”. Det bliver en ”klassisk” rockkoncert med fællessang, bandpræsentation og ekstranumre. Publikum er mere end tilfredse. Anmelderne ligeså. Halvanden times tid senere er der ikke flere numre i posen. Band og publikum går hver til sit. Med sved på panden - tilbage bag scenen - fortæller en skæppeglad Peter Sommer, at den lyd, der går ud til publikum, også ligger ham på sinde:
”Jeg kræver ikke på nogen måde at spille højt. Min musik skal ganske vist både kunne høres og mærkes, men samtidig kan vi jo ikke have, at folk går hjem med ringende ører. Sådan har jeg det også, når jeg selv er til koncert. Jeg kan ikke fordrage at få ørerne blæst ud.”
Om sin egen hørelse om 20 år siger Peter Sommer:
”Jeg tror, at den vil være, som den er nu. Det handler bare om at slå ind på Allan Olsen-sporet i tide – og så bare sidde og spille akustisk guitar til koncerterne, haha”.