På jagt efter den gode lyd

Share

På jagt efter den gode lyd

På DELTA SenseLab i Hørsholm arbejder man som et af de eneste steder i verden med at definere, hvad ”god lyd” er. Et ekspertpanel af gode ører hjælper med at sætte ord på lyd – noget, der i sidste ende kan komme høreapparatbrugere til gode.

Af Jakob Brodersen

I et lydtæt studie, omgivet af sindrigt opstillede surround-højtalere, præsenterer Nick Zacharov nogle af de tests, deltagerne har skullet bestå for at blive en del af SenseLabs ekspertpanel.
For at kunne være med, skal de udover at have en godhørelse i en almindelighøreprøve også være så opmærksomme lyttere, at de kan høre forskel på meget fine nuancer i filtre og komprimeringer af bl.a. tale, musik og andre lydbilleder.
Det er ikke nogen helt let prøve. 80 procent af de deltagere, der har ansøgt om at komme med i ekspertpanelet er blevet siet fra, fordi de enten ikke var opmærksomme nok, eller fordi deres præstationer var for svingende, fortæller Nick Zacharov.

Erfaringer fra fødevareindustrien

Ideen med at sammensætte et panel af særligt sanse-opmærksomme personer stammer oprindeligt helt tilbage fra tiden efter 2. Verdenskrig, hvor fødevareproducenter forsøgte at finde frem til en måde at beskrive smag, lugt, duft, tekstur mv. på deres produkter for at kunne optimere dem efter forbrugernes ønsker.
Fokus på det vigtige i lyd kendes blandt andet fra bilindustrien, hvor flere producenter bruger store summer på at sørge for, at deres bil ’lyder’ rigtigt, når man lukker en dør, slår blinklyset til og fra osv.

Lyd gennem produkter

Det 22 mand store ekspertpanel på DELTA SenseLab har til opgave at lytte til forskellige produkter, som bliver bedømt i en række forskellige situationer med forskellig lyd og i forskellig baggrundsstøj. Ud fra en defineret liste med flere hundrede ord, der beskriver lyd, skal ekspertpanelet karakterisere, hvordan lyden lyder.
Det vil typisk være lyden i telefoner, støjdæmpende hovedtelefoner, mp3-afspillere – og fremover ogsåhøreapparater.

Forskellige lydbilleder

Inden Nick Zacharov og hans medarbejdere begyndte arbejdet med projektet, prøvede de selv at gå med fem forskellige høreapparater for at mærke, hvordan de gengiver lyden.
”Det var fem meget forskellige oplevelser,” siger han. ”Nogle af apparaterne gjorde nogle meget ubehagelige ting ved lyden. De var alle sammen gode til at gengive tale meget forståeligt, men med nogle af apparaterne blev hele ens fornemmelse for rummets dimensioner ændret. Med andre apparater blev lyden af en teske i en kaffekop pludselig meget aggressiv og generende.”
”Et høreapparats vigtigste lydmæssige egenskab er at kunne levere klar tale,” siger Nick Zacharov. ”Det skal vi heller ikke gå ind og ændre på. Men hvis man kun fokuserer på det, når man laver de algoritmer, der bestemmer hvordan lyden i apparatet skal være, går der meget tabt. Og det giver ikke en god overordnet lydoplevelse for høreapparatbrugeren.”

Hvorfor skal det lyde sådan?

Det, Nick Zacharov gerne vil forbedre, er lyden i alle andre situationer end de, der fokuserer på talegengivelse når to personer taler sammen. Det er apparaterne som regel gode til i forvejen. ”Meget er afhængigt af konteksten,” siger han. ”Hvordan skal musik lyde i et høreapparat? Hvordan skal det lyde, hvis man tager høreapparater på og går ud i blæsevejr? Hvorfor skal det være en ubehagelig oplevelse at bruge høreapparat, hvis man arbejder i et storrumskontor? Det er jo heller ikke sikkert at man gerne vil overvældes af lyd, når man står ved kasseapparatet henne ved købmanden og skal betale for sine varer.”
”Hvad god lyd er, er tydeligvis ikke en entydig løsning,” understreger han. ”Det at skabe en god lyd, er ikke bare noget man lige gør.” Fra sin fortid som ansvarlig for lydkvalitet hos en af verdens største mobiltelefonvirksomheder, ved han, hvor mange tusind parametre der kan skrues på, fra lyden bliver opfanget af en mikrofon og til den bliver sendt ud af en højtaler.

Eksperter og brugere

Lige nu har SenseLab et velfungerende ekspertpanel af fremragende lyttere, der kan beskrive lyden meget nøjagtigt og objektivt. For desuden at finde ud af, hvad forbrugerne opfatter som god lyd, er man nødt til at spørge dem også. Ved at kombinere forbrugernes besvarelser med eksperternes karakteristik af lydene, kan man finde ud af, hvad der beskriver den lyd, slutbrugerne opfatter som god. Ikke at det er en ensartet størrelse.
”Folk er jo forskellige,” siger Nick Zacharov. Det er ligesom med kaffe. Nogle tager den sort, andre med lidt mælk eller lidt sukker.”Men nu har vi skabt et værktøj, som kan bruges til at beskrive, hvilke karakteristika lyden har i de forskellige apparater, så man får mulighed for at vide, hvad man vælger.”

Delta SenseLab er hele tiden interesseret i nye deltagere til ekspert- og testpaneler. Hvis du kunne tænke dig at låne dine ører til forskningen, kan dusende en mail til Nick Zacharov ved at klikke her.