- Sørg for øjenkontakt, når I taler sammen. Dit barn har brug for at kunne se dine mundbevægelser.
- Sørg for at have lys på dit ansigt.
- Det hjælper ikke at råbe. Gå i stedet hen til dit barn, tal tydeligt og lidt langsommere, uden at overdrive.
- Hvis barnet ikke forstår, prøv at fortælle det samme med andre ord.
- Rør ved barnet, før du taler - især hvis dit barn er optaget af leg eller andet.
- Sørg for et godt lydmiljø. Sluk f.eks. for tv og radio, når i skal tale sammen.
- Når flere personer taler, kan du fortælle dit barn, hvad de taler om.
- Husk dit barn er nysgerrigt. Fortæl, hvad der sker omkring og bag jer, så barnet kan følge med.