Otosklerose

Share

10/4/2003:

Til brevkassen,

Jeg er en 40 årig kvinde. Da jeg var 26 år blev jeg opereret på højre øre for otosklerose. Det gik fint og dengang som nu er min hørelse på højre øre fint.
De sidste 4-5 år er jeg begyndt at høre dårligt på venstre øre og har nu været til ørelægen for at få min hørelse checket. Han har konstateret at jeg har otoskelrose også i dette øre. Jeg vil gerne have et høreapparat, og jeg er også blevet indstillet til dette.

Jeg spurgte lægen om der var nogen risiko for at mit opererede øre ville forkalke igen. Hvortil han svarede at det var muligt at det skete indenfor 20-30 år efter operation.

Mit spørgsmål er:
- kan jeg opereres på venstre øre igen, hvis det om de 20-30 år forkalkes igen ?

Med venlig hilsen

Anonym

Kære anonyme

Der er ikke som sådan noget til hinder for at man kan operere et øre for otosklerose flere gange. Men ved alle operationer er der en risiko - også otoskleroseoperationer. En reoperation vil kunne komme på tale, hvis protesen ikke længere er på plads i det ovale vindue - dvs. så længe der er tale om en konduktiv hørenedsættelse.
Otosklerose er en universel lidelse, der også kan ramme det indre øre - der er dog i det tilfælde tale om et definitionsspørgsmål. Hertil kommer den aldersbetingede hørenedsættelse, der før eller siden rammer alle, der lever længe nok - otoskleroseopereret eller ej.
Vi går ud fra, at det er de aldersbetingede hørenedsættelser, din læge har omtalt? Dem kan en operation ikke ændre på.

Vi håber, du er tilfreds med svaret. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen

hoerelse.info