Ørevoks

Share

Ørevoks (cerumen) produceres i øregangen. Det er egentlig en rensevæske, der fjerner støv og døde hudceller og transporterer dem ud af øregangen.

Hvor meget ørevoks man producerer, varierer efter behov.
Hvis man bruger høreapparat, producerer man som regel også mere ørevoks. Det kan betyde, at øregangen til tider bliver helt tæt af voks. Især hvis man renser ører med vatpinde, som snarere presser voksen sammen, end de renser øret.
Ophobning af ørevoks kan føre til kløe, irritation, ørepine og nedsat hørelse.

Den bedste måde at få renset øregangen på, er ved at skylle øret med en opløsning, der frigør ørevoksen fra øregangen. Opløsningen kan købes på apoteket, eller du kan få din læge til at skylle dine ører.

Ørevoks er et helt normalt fænomen og voksen bør kun fjernes, hvis den generer.

Er man høreapparatbruger, bør man ikke selv fjerne ørevoksen, men overlade det til en ørelæge.