Øreskylning

Share

06/07/2004:
Som høreapparatbruger har jeg jævnligt behov for at få skyllet øregange for at få fjernet voks. Da jeg synes, det er for lidt at henvende mig til min læge om, vil jeg gerne vide, om ikke man kan købe sådan et apparat og lære at skylle /få ægtefælle til at ordne det!

Venlig hilsen
Birthe Clausen

Kære Birthe Clausen.

Mange tak for dit spørgsmål.
Det er vores lægefaglige eksperts opfattelse, at det er ørelægens opgave at holde øregangene rene, når man er høreapparatbruger.
Hvis øregangens og trommehindens forhold gør det forsvarligt, kan ørelægen evt. overlade det til en alment praktiserende læge eller til din ægtefælle at hjælpe med at få skyllet øret.

Vi håber du kan bruge svaret til noget. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen
hoerelse.info