december 29, 2011

Nyt hørecenter indviet

Share

Nyt hørecenter indviet

Fredag den 3. oktober blev det nye Center for Anvendt Høreforskning officielt indviet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.

Centeret har været på tegnebordet i 4-5 år. Det skal samarbejde med høreapparatindustrien for at forske i, hvordan mennesker med nedsat hørelse kan hjælpes bedre.

Repræsentanter for de danske høreapparatproducenter, der er med til at støtte centeret, siger i en pressemeddelelse at placeringen ved DTU i Lyngby er oplagt, fordi der på universitetet eksisterer unikke ressourcer og viden indenfor de akustiske fagområder og signalbehandling. DTU er i forvejen langt fremme med forskning indenfor signallydsanalyse - adskillelse af tale og baggrundsstøj.

Center for Anvendt Høreforsknings mål er at tiltrække internationale forskere og studerende og være blandt verdens førende.

  • Nyt center for anvendt høreforskning(17/09/2003)