december 03, 2019

Netværksgruppen er det bedste fællesskab

Share

Hvad betyder det at mødes med andre, der ligesom en selv har problemer med hørelsen? Rigtig meget, hvis man spørger det sydfynske firkløver Helle, Susan, Britta og Ragga, der i 11 år har delt op- og nedture i deres netværksgruppe.

Netværksgruppen er det bedste fællesskab

Hvordan startede netværksgruppen?
Susan: Det var høreforeningen, der oprettede netværks-gruppen. Britta og jeg var først med i en anden gruppe i Odense, men der var ikke god kemi, så vi spurgte om vi ikke kunne blive en del af en ny gruppe.
Helle: Vi mødtes hjemme ved mig første gang, hvor der var en med fra Høreforeningen til at sikre, at snakken kom i gang – og så har vi ikke haft brug for hende siden.

Hvor tit mødes I?
Helle: Vi ses fem-seks gange om året
Britta: Ja, cirka hver anden måned og så har vi altid en årlig overnatning på Ærø.
Susan: Vores mødeprocent er måske også afhængig af, at jeg bor på Ærø.
Ragga: Ja, det handler jo om, hvornår Susan kan komme over med færgen, og hvornår hun skal hjem igen.

Hvad laver I, når I er sammen?
Britta: Snakker, spiser og går ture.
Ragga: Ja, og når vi er hos Helle arrangerer hun også tit, at vi får nogle oplevelser, hvor vi er ude at se noget. Vi prøver at finde på noget at lave udover at spise.
Helle: Vi snakker selvfølgelig også hørelse. Men det er ikke længere det første, jeg tænker på, når jeg tænker på os. Det handler ikke længere bare om hørelse - vi har fået et venneforhold.
Britta: Ja, vi snakker ligeså meget om, hvordan det går med børn og børnebørn.
Ragga: Og om hvordan vi har det, om vi er kede af det. Der bruger vi hinanden. Også teknisk set i forhold til høreapparater – vi snakker om alt muligt.

Hvad har gruppen betydet for jeres høretab?
Ragga: Helt vildt meget. Virkelig, virkelig meget. Vi kender hinanden så godt, og vi griner også af, at vi fandeme ikke kan høre noget.
Susan: Jeg bor på Ærø og kender ikke kender andre erhvervsaktive hørehæmmede der, så det er af stor betydning for mig, at vi mødes og snakker sammen.
Britta: Jeg plejer at sige, at det er det sjoveste og bedste fællesskab, jeg er en del af. Det er så afslappende, for jeg behøver aldrig at tænke på, at jeg skal stille mig op til at kunne høre, hvad de andre siger. Det er simpelthen så fedt.