Musikere er som idrætsmænd

Share

Musikere er som idrætsmænd

Læge Jesper Schmidt fra Odense er i gang med sin ph.d. om høreskader blandt musikere. I den hidtil største og mest omfattende danske undersøgelse, har han indtil videre kigget de klassiske musikere i ørerne – og fundet ud af, at de faktisk hører bedre end man skulle tro.

I de lydisolerede øvelokaler i nederste etage af kulturhuset Alsion i Sønderborg, har læge Jesper Schmidt sat en række computere og hovedtelefoner op. Mellem nodestativer og flygler er der plads til, at de klassiske musikere i Sønderjyllands Symfoniorkester i fred og ro kan koncentrere sig om at teste deres hørelse.
De sønderjyske musikere har, ligesom klassiske musikere fra resten af landet, svaret på spørgeskemaer om dereshørelse,tinnitus eller andrehøreproblemer. Nu følges spørgeskemaundersøgelsen op af høreprøven, der skal undersøge hvordan deres hørelse rent faktisk fungerer.
”Det bliver jo interessant at se, om de, der angiver i spørgeskemaet, at de har problemer med hørelsen, så rent faktisk også har det i virkeligheden – og om de, der ikke selv mener, de har høreproblemer, nu også har en ubeskadiget hørelse,” siger Jesper Schmidt. Samtidig giver undersøgelsen mulighed for at se på, om der er særlige risici forbundet med at spille et bestemt instrument.

Omfattende undersøgelse

Undersøgelserne er en del af læge Jesper Schmidts ph.d. omhøreskader blandt musikere – en undersøgelse, der indtil videre har stået på i to år, og som tidligst forventes færdig i foråret 2011. Når selve høreundersøgelserne er gennemført, er næste skridt nemlig at foretage lydmålinger blandt musikerne i de respektive koncertsale landet over, for også at få et præcist billede af sammenhængen mellem eventuelle høreskader, placering i orkesteret, instrument, repertoire og akustik. For det hele kan spille ind, om man så må sige.
350 klassiske musikere fra symfoniorkestre over hele landet har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og målet er at nå mellem 2 og 300 høreprøver. Ser man på omfanget af deltagere og de mange parametre, Jesper Schmidt tager med i sine overvejelser, vil undersøgelsen være den mest veldokumenterede der er lavet i Danmark – og på højde med de internationale undersøgelser, der findes afhøretab blandt musikere.

Færre høretab end forventet

Selv om undersøgelsen endnu ikke er færdig, tegner der sig dog et par interessante perspektiver på undersøgelsen.
Blandt andet er antallet af høreskader blandt klassiske musikere tilsyneladende mindre, end hvad man kunne forvente. Især fordi musikerne kun sjældent benytter sig afhøreværn, selv om de hver dag udsætter ørerne for mangedB både når de øver og når de spiller koncerter. Samtidig begynder især klassiske musikere som regel meget tidligt.
”De har en lang eksponeringstid, ” siger Jesper Schmidt. ”Selv som relativt unge, har de allerede haft en lang karriere. Flere starter allerede med deres instrument når de er i femårs-alderen. Så når de kommer i pensionsalderen, har de spillet i 60 år.”
”Det er klart, at vi finder høretab; høretab, der er forårsaget af støj eller musik, men de fleste hører helt normalt,” siger Jesper Schmidt. ”Så tilsyneladende får musikerne ikke så store høreskader som man kunne forvente udfra de lydtryk, der er målt.”
Hvis man sammenligner lydtrykket med det, man finder i industrien, burde musikerne altså have meget større høretab end tilfældet er.
”Men det besværlige ved musik er, at det afhænger af det værk, der bliver spillet og de forhold, det bliver spillet under. Og lige de parametre ved vi alt for lidt om. Så er det meget nemmere med en monoton industristøj,” siger Jesper Schmidt.

Gode lyttere eller trænede ører

Der kan være flere grunde til, at musikeres ører tilsyneladende kan holde til lidt mere end gennemsnittet.
”Der er dels den biologiske forklaring; de musikere vi ser ude i symfoniorkestrene er jo toppen af kransekagen. Det er de bedste. Det kan selvfølgelig dels skyldes musisk talent, men måske også, at deres hørelse som udgangspunkt har været bedre end de flestes,” siger Jesper Schmidt.
En anden forklaring kan være, at musikere – fordi de er vant til at koncentrere sig om at lytte efter fine nuancer – er bedre til at tage en høreprøve. Musikerne er bedre til at skelne præcis hvornår de mener en tone er hørbar eller ej. Og den evne kan give dem en 5 – 10 dB bedre hørelse i en høreprøve, mener Jesper Schmidt.

Musikerører er vant til støj

En lidt mere alternativ forklaring kan være, at musikeres ører er blevet vant til meget lyd, og derfor kan holde til mere.
”Dyreforsøg har vist, at hvis man udsatte mus og marsvins ører for et gradvist stigende lydtryk, kunne man se færre høreskader hos de, der havde været gennem en tilvænningsperiode. Nu skal man selvfølgelig være varsom med at overføre resultater fra undersøgelser på dyr til mennesker, men det kunne være en forklaring.”
Jesper Schmidt sammenligner det trænede øre med motion.
Første gang man løber en længere tur, gør det ondt over det hele, men efterhånden som man har vænnet kroppen til at gøre det nogle gange, kan man holde til mere og mere.
”Men vi taler om lyd på 80 – 90 dB. Hvis man hører noget med 110 dB er det lige meget, hvor meget ens ører er vænnet til at høre, så vil der altid være en betydelig risiko for at få en permanent høreskade,” understreger han.
"Det er altså ikke sådan, at man bare kan træne sine ører op til at kunne tåle en masse støj. Man skal passe godt på sin hørelse."
Endelig er der også den mulighed, at den bedre hørelse er genetisk bestemt.
”De musikere som er kommet så lang, at de spiller i et af symfoniorkestrene kan klare mosten. Ellers var de der ikke. Det er et meget krævende job,” siger han.
”På den måde, kan det godt sammenlignes med at være eliteidrætsudøver. Der skal hele tiden præsteres.”

Du kan læse mere om Jesper Schmidts undersøgelse påwww.musikersundhed.dk