Musik aktiverer hjernen

Når vi hører musik, aktiverer det følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen. Nu har forskere kortlagt hvordan hjernen reagerer på musik.
Det er forskere fra Finland, der har udviklet en ny metode til at undersøge, hvordan hjernen behandler rytme, tone og klange i musik.
Ved at bruge fMRI-scanninger kunne forskerne se, at de områder i hjernen, der er ansvarlige for motorik, følelser og kreativitet bliver aktiveret, når vi lytter til musik. Det lukker op for en ny forståelse den komplekse dynamik i hjernens netværk og hvordan musik påvirker os.
"Vores resultater viser for første gang, hvor forskelligt musikalske egenskaber aktiverer følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen," siger Petri Toivainen fra Jyväskylä Universitet.
I undersøgelsen optog forskerne hjerneaktiviteten hos personer, der lyttede til argentinsk tango.
På scanningerne kunne forskerne se, at musikken ikke kun aktiverede de auditive områder i hjernen, men også påvirker de store nervenetværk.
Musikken aktiverer de motoriske områder i hjernen, hvilket forstærker ideen om, at musik og bevægelse er tæt forbundet.
Samtidig blev også de limbiske områder i hjernen aktiveret. Det er de områder, der normalt er forbundet med følelser.
Musikken påvirkede også det, hjerneforskere kalder for DMN-systemet et neutralt netværk i hjernen, som man formoder er forbundet med flyvske tanker, tankevandringer og kreativitet.
Kilde: www.videnskab.dk, 06/02/2012 og www.sciencenordic.com