Mp3-undersøgelser skal være bedre

Share

Mp3-undersøgelser skal være bedre

Dorte Hammershøi er professor i lyd og hørelse ved Aalborg Universitet. Hun efterlyser en grundig undersøgelse af unges forbrug af mp3-musik, så der kan komme klarhed over, hvor farligt det egentlig er. For de nuværende undersøgelser er ikke gode nok, mener hun. Der er stadig alt for mange ubekendte faktorer.

Af Jakob Brodersen

Dorte Hammershøi har sit kontor på Aalborg Universitet på etagen over de store lydlaboratorier og lydtætte rum, hvor ansatte og studerende laver sindrige forsøg medlyd,hørelse ogakustik.
I et af laboratorierne står en mannequin uden øjne og mund – men med et par meget realistiske ører, hovedtelefoner og en støjmåler på maven. Her kan man se, præcis hvor høj lyden inde i mannequinens ører er. Og det er ikke helt uinteressant. På grund aførets opbygning, er lyden nemlig kraftigere når man måler den inde i øret, end hvis man blot satte en mikrofon op i lokalet.

Brug for international standard

Og netop målemetoden er en af tre væsentlige faktorer, der skal være styr på, inden man kan lave en ordentlig undersøgelse af mp3-skader, fortæller professor Hammershøi.
”Det er først for ganske nylig at der blev enighed om en international standard for den måde, man måler på,” fortæller hun. Og hvis man ikke måler på samme måde, får man i sagens natur ikke tal, der kan sammenlignes.
”Som det er nu, kandB-værdierne variere, alene fordi man måler på forskellige måder,” siger hun. Og det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man gerne vil have tal, der kan sammenlignes med måleværdierne når man målerstøj på arbejdspladser, hvor der er velbeskrevne grænseværdier og et erfaringsgrundlag for, hvilke niveauer der giver skader.

Hvor højt og hvor længe

Når man har fundet ud af, hvordan man vil måle, er de to næste faktorer selve lydstyrken og folks vaner – hvor længe man lytter.
Det er nødvendigt både at kende lydniveauet i dB og den tid ørerne bliver udsat for det for at finde ud af, hvor voldsom støjpåvirkningen fra mp3-afspillere er. Kender man støjbelastningen, kan man – måske – sammenligne med de grænseværdier der findes i industrien.

Nyt område

Men også kun måske.
”Det her er jo ikke industristøj, men musik,” siger Dorte Hammershøi. ”Så det er ikke sikkert at grænseværdierne skal være de samme. Vi mangler helt klart et referencegrundlag. At se påstøjskader på den måde hos børn og unge har ikke været relevant før, hvor man mere har kigget på skader efter impulsstøj fra fyrværkeri og den slags. Vi ved rent faktisk ikke, omhørelsen er mere robust eller mere sårbar hos børn og unge.”
”Der er ikke meget at gå efter for forældre sundhedsplejersker og andre, der skal vejlede omkring det, for vi ved det reelt ikke. Der var jo heller ikke nogen, der vidste noget om museskader, før vi alle sammen begyndte at arbejde med mus hver dag. Det er ny teknologi. Derfor er vi nødt til også at måle på faktiske høreskader hos folk, der lytter til mp3-afspillere, hvis vaner og lydniveauer vi kender – og laveundersøgelserne så vi får sammenlignelige resultater.”

Nuværende undersøgelser ikke præcise nok

Før jul offentliggjorde Europaparlamentet er stor rapport om høreskader som følge af mp3-lytning. Den konkluderede blandt andet, at op mod 10 millioner europæere om få år vil have pådraget sig selv en støjskade på grund af et højt mp3-musikforbrug.
Professor Hammershøi kender til rapporten, men opfordrer til at tage den med et gran salt. De undersøgelser, den referer til, er nemlig udarbejdet på forskellige grundlag med forskellige målestandarder.
”Rapporten er et resultat af den tid vi lever i, lad mig sige det sådan. Vejledende udfra det beskedne grundlag vi har i dag. Og når vi ved mere, kan vi lave bedre vejledninger. Producenterne af mp3-afspillere har jo også brug for en ordentlig vejledning.”

Dansk undersøgelse efterlyses

Kan Dorte Hammershøi samle midler og samarbejdspartnere, vil hun meget gerne være med til at sætte en dansk undersøgelse i gang. Problemet er at finde ressourcer.
”På universitetet vil vi gerne bidrage med metoder, test og også meget gerne afviklingen af de nødvendige undersøgelser, og vi arbejder – indenfor de rammer vi har – også på at få mere viden om problemet. Men selve det at undersøge konsekvenserne af danske unges mp3-lytning må være en folkesundhedsopgave, som myndighederne også må forholde sig forpligtende til,” siger hun.