december 27, 2011

Mobiltelefon kan gøre tale til tekst

Share

Mobiltelefon kan gøre tale til tekst

Et Sydkoreansk elektronikfirma har netop præsenteret de første mobiltelefoner, der kan omdane talte ord til tekstbeskeder.

Teknikken er ikke målrettet specielt mod personer med høreproblemer, men vicedirektøren i det firma, der har udviklet telefonerne, Peter Skarzynski, mener at det nye system vil ændre afgørende på den måde, telefonerne bliver brugt på i fremtiden.

"For første gang kan brugerne diktere en besked direkte til mobiltelefonen, hvilket betydeligt vil forenkle processen med at sende beskeder," siger han.

Telefonerne er blevet præsenteret ved den store elektronikmesse Consumer Electronics Show i Las Vegas. Der er endnu ingen oplysninger om, hvornår telefonerne kommer til Danmark - eller hvad de kommer til at koste.

Kilde: politiken.dk 06/01 2005