At miste kommunikationen

Share

At miste kommunikationen
200
150

"Man savner jo ikke så meget de fremmede mennesker. Det er et problem - et praktisk problem at man ikke kan kommunikere med dem, men man savner dem ikke - man har ikke så mange følelser overfor dem. Men de mennesker man har kendt før - at man ikke kan kommunikere med dem mere, det gør ondt. Det rammer hårdt. Og jo mere man holder af de mennesker det handler om, jo hårdere rammer det. Selv om det var hjemme hos mine egne forældre sammen med mine nærmeste - vi sidder rundt om et bord - jamen, pludselig gik al snakken hen over hovedet på mig. Jeg forstod ingenting. Det var ikke et spørgsmål om at jeg forstod noget af det eller kun en lille smule; jeg forstod ingenting. Så sidder man i de samme lokaler med de samme mennesker som man holder meget af og er sat helt udenfor. Det gør ondt. Og jeg kan huske, hvordan jeg har siddet og tårerne de har simpelthen bare presset sig op og jeg har måttet sidde virkelig med sådan en overmenneskelig styrke og sige til mig selv: "Nu holder du altså op. Det er altså pinligt dether. Nu må du beherske dig." Og på et tidspunkt så kan man bare ikke mere, og så måtte jeg rejse mig og skynde mig op på toilettet. Tårerne begyndte bare simpelthen at løbe og så... hen og så... op med næsen og hen og få lidt vand i øjnene og så duppe sig selv... men så vidste man jo godt, at de kunne godt se det på en alligevel når man kom ned, men man prøvede jo at skjule det mest muligt. Men så komme ned og så sætte sig ned i den samme pine og fortsætte der. Det var behårdt."

(Betina Hjeds)

Denne animation kræver at du har Quicktime installeret. Har du ikke det, kan du hente Quicktime gratisher.