Mere om mellemørebetændelse

Share

Mere om mellemørebetændelse

Ved betændelse er der i denne forbindelse tale om væske imellemøret (otit). Væsken kan være steril eller indeholde virus eller bakterier. Uanset årsagen til væsken vil den hæmme bevægeligheden i trommehinde og mellemøreknogler og medføre hørenedsættelse.

Mellemøret er normalt luftfyldt, fordi det har forbindelse til næsesvælget gennem det Eustakiske rør. Røret åbner sig normalt ved synkebevægelser og udligner derved det undertryk, som kan opstå i mellemøret, hvis røret er lukket gennem længere tid på grund af svulne slimhinder vedforkølelse eller ved polypper i næsesvælget.

Alle småbørn har polypper i næsesvælget. Samtidig er deres Eustakiske rør kortere end hos voksne. Derfor er det især ofte hos småbørn, røret er lukket. Hos børn med ganespalte åbner røret ikke som hos normale, selv om man ved operation for ganespalte forsøger at sikre denne funktion.

Når det Eustakiske rør er lukket, opstår der undertryk i mellemøret, fordi mellemøreslimhindens blodkar indeholder mindre ilt end den atmosfæriske luft. Undertrykket bliver efterfølgende udlignet ved udsivning af steril væske fra blodbanen. Både undertryk og væske nedsætter bevægeligheden i trommehinden og mellemøreknoglerne med nedsat hørelse til følge. Tilstanden kaldes for sekretorisk otit og vil ofte gå over af sig selv, når forkølelsen forsvinder og det Eustakiske rør igen kan åbne sig frit. Det kan dog også vare så længe (over 3 måneder), at slimcellerne i mellemøret begynder at danne et sekret, som kan blive så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det Eustakiske rør. Det kan være nødvendigt at fjerne polypperne ved operation (adenotomi). Det kan også komme på tale at lægge et lille snit i trommehinden (myringotomi), hvorefter sekretet kan suges ud, og der igen kan komme luft ind i mellemøret.

Hullet i trommehinden kan evt. holdes åbent med et lille rør (også kaldet et dræn). Drænet vil normalt afstødes i løbet af 3-9 mdr., hvorefter tilstanden sædvanligvis er normaliseret. Drænet, der er et fremmedlegeme, kan imidlertid også irritere trommehinden, og der kan vandre bakterier ind i mellemøret fra øregangen, evt. i forbindelse med at man bader. Hvis tilstanden ikke normaliseres med dræn, må fordele og ulemper ved denne behandling vejes op mod hinanden, idet gentagne indsætninger af dræn øger risikoen for kronisk mellemørebetændelse og vedvarende hørenedsættelse.

Det Eustakiske rør har normalt en god funktion for hørelsen, dels ved at sikre luft i mellemøret, dels ved at sikre afløb af det sterile sekret. Infektioner fra næsesvælget kan imidlertid brede sig til mellemøret, evt. fremskyndet af næsepudsning, som øger lufttrykket i næsesvælget. Det kan være virus eller bakterier, der på denne måde via røret bevæger sig op i mellemøret. Der kan opstå øresmerter, rødme af trommehinden og feber (akut otit) på grund af virus- eller bakteriefyldt sekret (pus). Der kan gå hul på trommehinden og øregangen fyldes med pus, hvis der ikke bliver behandlet i tide.

I begyndelsen kan det være vanskeligt at vurdere, om smerter og en begyndende rødme af trommehinden vil kunne komme sig spontant via kroppens eget immunforsvar. Smerterne kan behandles med smertestillende medicin, og for at modvirke udviklingen af resistente bakterier venter man gerne et par døgn, før man begynder med en antibiotisk behandling. Førhen prikkede man hul på trommehinden for at lette på smerterne. I dag er man mere tilbageholdende, fordi trommehinden og øreknoglerne kan tage skade af det. Gentagne tilfælde med smerter og perforation af trommehinden kan dog afhjælpes med dræn.

Vedvarende mellemørebetændelse med konstant flod gennem et permanent hul i trommehinden (kronisk otit) kan opstå ved en forsømt mellemørebetændelse eller ved for intensiv drænbehandling.

Infektionen kan i værste fald brede sig til cellerne bag øret og derfra evt. bryde igennem til hjernen og give hjerneabsces.