Med musikken i hænderne

Share

Med musikken i hænderne

Dennis Fyrstenborg er 23 år og har brugt høreapparater siden han var otte. Til sommer bliver han færdig med første del af uddannelsen til kirkeorganist. Han er allerede nu fastansat som organist i Hodsager kirke i Vestjylland - i sin fritid spiller han obo, tværfløjte og trompet.

Af Jakob Brodersen

Dennis Fyrstenborg har et musikalsk talent ud over det sædvanlige. Siden han første gang fik en guitar i hænderne i niende klasse, har musikken hele tiden været til stede i hans liv. Og så betyder det absolut ingenting at han har ethøretab på 80dB.
Efter at have afsluttet 10. klasse påFrijsenborg Ungdomsskole var han lidt i tvivl om, hvad han skulle med sit liv. Han startede på teknisk skole for at blive finmekaniker, men stoppede efter et halvt år. Derefter arbejdede han i forskellige bagerier og som lagerarbejder, indtil det langsomt gik op for ham, at det måske var musikken, der skulle være hans levebrød.
Det begyndte for alvor med en trompet juleaften 2001.

Trompeten

”Jeg sad i kirken i Vildbjerg juleaften 2001. Ved den lejlighed var der en trompet, der akkompagnerede sammen med orglet,” fortæller Dennis. Han blev grebet af trompetens smukke klang og bestemte sig for at lære det.
”Jeg tilmeldte mig trompet på musikskolen lige efter nytår. De var godt nok midt i et forløb, men der var heldigvis plads til mig på holdet.”
I løbet af sommeren 2002 var Dennis Fyrstenborg på Arbejdsformidlingen for at finde ud af, hvad han skulle uddanne sig til. At spille trompet havde han mest af alt anset for at være en fritidsfornøjelse, men musikken spillede alligevel et sted i hans baghoved. Sagsbehandleren havde et stort katalog, som de kiggede i, og blandt uddannelserne faldt Dennis over betegnelsen ’organist’. Det krævede blot at han rent faktisk kunne spille orgel inden han kunne komme ind på skolen.

Tanke og handling

Dennis henvendte sig til organisten i den lokale Vildbjerg kirke, der indvilgede i at undervise ham, skønt hun aldrig tidligere havde haft elever.
Da hun fandt ud af, at Dennis også spillede trompet - og endda allerede var blevet ganske habil - blev det allerede julen efter ham, der spillede i kirken juleaften sammen med hende.
Da han havde fået undervisning af hende i to år, blev de enige om, at han – mest for sjov – kunne gå til optagelsesprøve på kirkemusikskolen i Vestervig.

Optagelsesprøven

”Jeg tror at vi havde regnet med, at jeg ville komme ud med otte eller ni-taller,” siger Dennis Fyrstenborg beskedent.
”Det startede med, at jeg skulle låne min fars bil, så jeg kunne køre til optagelsesprøve. Men bilen var på værksted, så jeg skulle have en lånebil i stedet for. Den mekaniker, der skulle komme med den, var selvfølgelig forsinket, så selv om jeg skyndte mig, kom jeg et kvarter for sent.”
Heldigvis gik prøven godt. Alligevel var Dennis lidt overrasket, da eksaminator og censor kom ud for at give deres bedømmelse.
Han havde spillet et par salmer og et præludium og fået et 11-tal for hver. I hørelære, hvor han blandt andet skulle eftersynge et forespillet melodiforløb, sammenligne intervalstørrelser og efterbanke rytmer, fik han et 10-tal.
Det betød, at han fra januar 2005 kunne starte på uddannelsen som organist – endda på et hold, hvor han var en af dem, der havde fået de højeste karakterer.

Høreapparater ingen hindring

På trods af det ret store høretab, er Dennis Fyrstenborg aldrig stødt på problemer i forbindelse med sin musik.
”Jeg kan sagtens høre, om tingene stemmer – uanset om det er orgel eller guitar,” siger han. Indimellem må organisten selv finstemme piberne i orglet. Det er heller ikke noget problem.
”Jeg stemmer efter en anden tone, og jeg kan tydeligt høre svingningerne, hvis piben er ude af stemning,” fortæller han.
Da han for få år siden begyndte at synge i kor, var han en smule tilbageholdende i starten. Nu hjælper han de andre i koret med at finde deres stemmer, hvis det kniber.
”Jeg har egentlig aldrig tænkt på, om det her nu også kunne lade sig gøre,” siger han. ”Jeg har bare kørt på. Og høreapparaterne bliver også bedre og bedre. Jeg får nye hvert fjerde år, og hver gang jeg skifter, er de blevet bedre og kan noget mere.”
Det er heller ikke noget problem at høre præsten under gudstjenesterne. Dennis skruer blot en smule op for høreapparaterne. Så kan han tydeligt høre, hvornår han skal sætte ind.
”Og i skolen er vi i hold på 4 - 6 elever. Det er jo meget rart når man er hørehæmmet,” smiler han.

Postludium

Der er ikke nogen tvivl om evnerne hos Dennis Fyrstenborg. Det beviser han, da han giver en kort koncert for hoerelse.infos udsendte. Men som enhver anden udøvende kunstner, knokler han for at kunne præstere. Hver dag øver han sig to-tre timer på orglet og en time på klaveret derhjemme.
”Man er jo på hele tiden under sådan en gudstjeneste,” smiler han. ”Man sidder jo med musikken i hænderne.”