Man kan da godt være sammen om det

Share

Man kan da godt være sammen om det

Trine Malig Pedersen er 22 år gammel og bor sammen med sin franske kæreste i Odense midtby. Hun løber marathonløb, har selv sat lejligheden i stand og har lige fået sommerferie efter andet semester på teknisk audiologi på Syddansk Universitet. Og så er hun med til at arrangere en sommerlejr for unge med høreproblemer.

Af Jakob Brodersen

Trine Malig Pedersen er født med et middelsværthøretab idiskanten og brugerhøreapparater på begge ører. Det er fuldstændig usynligt. De små apparater er gemt bag det halvlange lyse hår; der er ikke noget i hendes talesprog, der afslører skelneproblemer, og når hun fortæller om sit liv, lyder det heller ikke til at have været præget specielt afhøreproblemer. Og dog. For i slutningen af august er hun en af kræfterne bage en ny ungdomslejr for 18-35årige med nedsat hørelse. Her skal man kunne mødes og have det sjovt – uden at hørelsen betyder det helt store.

Aldrig været et problem

Høretabet har aldrig været et stort problem for Trine. Hun har været godt hjulpet med høreapparater og var enkeltintegreret i en helt almindelig folkeskole.
”Jeg havde selvfølgelig nogle negative tanker omkring det i teenageårene, hvor man gerne vil være ligesom alle andre, men jeg er aldrig blevet drillet med det,” siger hun.
Efter ottende klasse havde hun bestemt sig for at tage på idrætsefterskole. Hun blev modvilligt overtalt til at aflægge Frijsenborg Ungdomsskole et besøg, selv om hun mente det var omsonst.
”Jeg havde jo bestemt mig for en anden skole, men da jeg besøgte Frijsenborg blev jeg solgt,” smiler hun.
”Der var det pludselig normalt. Det var en rar følelse, og man var en del af det. Lærerne vidste det. Der var de rigtige hjælpemidler og andre unge med de samme problemer.”
Tiden på Frijsenborg gjorde, at Trine begyndte at tage stilling til, at hun hørte dårligt – og at hun blev mere åben omkring det.

Fællesskab

Sommerlejren i Kerteminde i slutningen af august er en rigtig god mulighed for at sætte fokus på høresagen for unge, mener Trine.
”Når man bliver 18, falder man ud af det system, der har været omkring en. Så skal man selv til at sørge for at få tagethøreprøver en gang om året og alt sådan noget. Hvis man ikke er forberedt på det, kan det være lidt svært at finde ud af, hvor man skal gå hen, hvis man skal det ene eller andet. På sommerkurset kan man lære af hinandens fejl og erfaringer.”

Varieret program

På Ungdomslejren i Kerteminde fra 30. august til 2. september kan deltagerne møde kendte personer som Franz Beckerlee fra Gasolin og fodboldlandstræner Morten Olsen, der fortæller om sit liv og spiller fodbold med deltagerne. Lotte Rømer fortæller om høretaktik, og deltagerne får mulighed for at prøve kræfter med stunt – en rent fysisk udfoldelse, hvor hørelsen intet betyder. Der er også et kursus om team-building, mulighed for at stå på vandski og en afslappet sejltur på programmet på de forhåbentligt solrige sensommerdage på Fyn.
”Det er jo en skrøne, at det kun er gamle mennesker, der mister hørelsen. Det bliver gemt lidt væk, og der er rigtig mange, der ikke tager stilling til deres høretab. Men hvorfor kan man ikke være sammen om det?” siger Trine.

Link:
  • Læs mere om ungdomslejren påHøreforeningens hjemmeside, hvor du også kan melde dig til.