Lyn fra en klar himmel

Share

Lyn fra en klar himmel

Mette Schjoldager, 27 år, er en af Danmarks bedste badmintonspillere i double. Listen over flotte resultater er lang og tæller blandt andet en bronzemedalje ved OL i Athen sidste sommer. Mette lider af Ménières Syge, men hun har fundet en måde at tackle det på, så det ikke går ud over karrieren.

Af Jakob Brodersen

"I starten troede jeg bare, det var en slags influenza."
Mette Schjoldager lader tankerne flyve tilbage til første gang, hun fik et af sine mystiske anfald med svimmelhed, opkastninger ogtinnitus. Anfaldet varede kun en dag, og det undrede hende, at hun så hurtigt var blevet frisk igen.
Indtil der dukkede flere op.
"Først mærkes det som en trykken for ørerne. En susen - og jeg får en hørenedsættelse. Så kommer svimmelheden, som er så voldsom at jeg skal kaste op. Det kommer som et lyn fra en klar himmel."
De ubehagelige anfald kom igen og igen, men først efter 20 gange besluttede Mette Schjoldager sig for at gå til lægen.
"Jeg havde aldrig hørt om Ménière før. Jeg vidste ikke, at det var en sygdom, man kunne have - at jeg kunne have det. Jeg troede bare at det var en influenza eller et maveonde - noget, der skulle overstås hurtigt."

Meni-hvadfornoget?

Mette Schjoldager blev henvist til en ørelæge, der fik mistanke om, at anfaldene kunne skyldes en øresygdom. Efter at Mette havde været gennem en række undersøgelser, var diagnosen klar:Ménières syge.
"Jeg vidste ingenting om det, så da jeg kom hjem, gik jeg på nettet for at se, hvad det hele drejede sig om, " siger hun.
"Først tænkte jeg: 'hvor er jeg dog heldig at jeg skal være en ud af de 3000 i Danmark, der har det'," griner Mette. "Det var utrolig uheldigt, men det var jo ikke noget, jeg kunne lave om på."
"Jeg fik at vide, at jeg kunne spise nogle bestemte piller for at holde det nede. Og det prøvede jeg i en periode. Jeg syntes måske det hjalp - at jeg ikke fik anfald så ofte. Men til gengæld trak de ud, så de ikke var overstået på 4-5 timer, men i stedet varede flere dage, hvor jeg gik rundt og var halvsvimmel og ikke rigtig kunne noget."

Søvn hjælper

Mette fandt hurtigt ud af, at søvn var den bedste måde at stoppe et anfald på.
"Jeg forsøgte at tage det i opløbet, hvis der var et på vej," siger hun. "Hvis jeg kunne mærke den der trykken i ørerne, lagde jeg mig hen og sove. Jeg fandt ud af at anfaldene tit kom, hvis jeg var træt og stresset. Så hvis jeg kunne mærke symptomerne, skulle jeg sove, så jeg kunne blive frisk igen og få lidt overskud. Det syntes jeg hjalp en del. Og det er det jeg gør nu, hvis jeg kan mærke at der er noget på vej. Tager en sovepille og lægger mig hen og sover nogle timer."

Karrieren har ikke taget skade

"Der har været nogle gange, hvor jeg har måttet scratche (melde fra, red.) nogle kampe eller aflyse en træning, fordi jeg har haft et anfald eller har været dårlig hele natten. Men heldigvis er det blevet så meget bedre nu, at det ikke har haft så stor indflydelse på min karriere."
I en stor og betydningsfuld turnering som fx De Olympiske Lege er det stressende at deltage, og et Ménière-anfald op til en af de vigtige kampe ville være en katastrofe for Mette.
"Jeg har prøvet at være ude til turneringer, hvor jeg har haft anfald og hvor jeg er gået ind på banen alligevel. Så har min makker måttet tage over og jeg har egentlig bare stået og servet. Hvis det var sket under OL, ville det være så ærgerligt og så surt, men jeg kunne jo ikke rigtig gøre noget. Jeg tænkte faktisk slet ikke på det under olympiaden, for hvis jeg gjorde det, kunne jeg måske stresse endnu mere op over det - og så kunne det være, det skete."

Planlægning og stresshåndtering

"Jeg synes altid jeg har været god til at planlægge, men tidligere - når jeg havde planlagt - kunne jeg godt tænke 'nej, hvor får jeg travlt i dag - det kan jeg slet ikke nå'," siger Mette Schjoldager, der er blevet bevidst om at hun skal slappe mere af.
"I dag har jeg det mere sådan, at jeg sætter mig ned og siger: 'hvor stresset er jeg egentlig? - hvis jeg nu planlægger det lidt mere, kan jeg så ikke godt nå sådan og sådan?' Sådan så jeg undgår at tingene bliver for stressede."
Men stress og træthed kan ikke altid undgås og Mette er nogle gange nødt til at være meget opmærksom for at undgå anfald.
"Hvis der er perioder, hvor jeg alligevel har været stresset; hvis jeg er træt eller har sovet dårligt, er jeg nødt til lige at være vågen og mærke efter, om der er noget på vej. Men jeg er også blevet god til at mærke efter - og det sidste års tid har jeg kunnet fange det i opløbet. Jeg er blevet meget bevidst om at jeg skal have den søvn, der skal til for at det ikke kommer," siger hun.

Mette Schjoldager har haft kontakt til Ménière- og Tinnitus Foreningen (MTF) og fundet ud af, at hvad sygdommen angår, er hun trods alt en af de heldige.
"Jeg kan jo godt få min hverdag til at hænge sammen. Det er der mange af dem, der ikke kan."