december 29, 2011

LBH på gaden med høredage

Share

Landsforeningen for bedre hørelse (LBH) vil fra 2. til 11. maj forsøge at sætte fokus på hørehæmmedes problemer.
Åbenhed og dialog er nøgleordene, når foreningens lokalkredse, der er spredt over hele landet, går på gaden for at informere om de problemer, der er forbundet med at have en hørenedsættelse.

"Det kræver en højere bevidsthed om høretab fra arbejdsgivere og familiemedlemmer, når vi skal ændre på tingene. Men det kræver også en åbenhed fra de mennesker, der har høretab. Vi må selv ud af busken, før kan vi ikke forvente omverdenens engagement og opbakning," siger formanden for Landsforeningen for Bedre Hørelse, Kurt Jeritslev.

Udpluk af arrangementer i forbindelse med høredagene:

7.maj: Holbæk bibliotek
9. maj 10-16: Odder Højskole -deltagelse af bl.a. amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen
10. maj: Stændertorvet, Roskilde
10. maj: Gladsaxe bibliotek

Herudover vil der være en række mindre arrangementer i de lokale kredse, hvor man vil kunne møde LBHere med brochurer på gader og stræder.

Kilde: Landsforeningen for bedre hørelse