december 29, 2011

Læger ved for lidt om svimmelhed

Share

Alt for mange danskere, der lider af svimmelhedsanfald får stillet diagnosen virus på balancenerven. Det er en fejl, mener overlæge på Rigshospitalets øre- næse- halskirurgiske afdeling, Søren Vesterhauge.
"Mange læger har svært ved at forholde sig til svimmelhed. Efter min mening er for mange læger for dårligt uddannede indenfor området," siger han.

Virus på balancenerven kan ikke behandles, og det er frustrerende for en patient, at der ikke er noget at gøre.
Det er der derimod, hvis svimmelheden i virkeligheden skyldes godartet positionssvimmelhed: "Godartet positionssvimmelhed er langt den hyppigste form for svimmelhed og kan kureres i en håndevending. Derfor er det meget ulykkeligt, hvis man kalder det for virus på balancenerven," mener Søren Vesterhauge.

Godartet positionssvimmelhed kan kureres ved at lægen gør nogle særlige bevægelser med patientens hoved.

Kilde: Politiken