Labyrintitis
Svimmelhed ledsaget af
høretab kan også være tegn på Labyrintitis, som er betændelse i det indre øre. Betændelsen kan skyldes både virus- eller bakterieangreb, hvor betændelse fra mellemøre eller hjerne kan gnave sig ind i det indre øre.
Der findes to former: Den klassiske, hvor både hørelsen og balancefunktionen forsvinder helt.
Svimmelheden ligner en
virus på balancenerven i værste grad. Den fortager sig i løbet af nogle uger, men forsvinder ikke altid helt.
Den anden form kaldes serøs labyrintitis, hvor problemet ligner en irritationstilstand mere end en betændelse. Denne form ses som en forløber for den klassiske form. I mange tilfælde ved man faktisk ikke, hvad der sker, men labyrintitis kan ligne
Ménière, nok fordi symptomerne skyldes øget tryk i øret.