Konsekvenser

Share

Unge, pas på!

Unge - pas på
Vi lever i en støjende verden og specielt unge, som hører radio og Discman, går til rockkoncerter og diskoteker, udsættes for meget høj lyd. Denne høje lyd er en alvorlig risikofaktor.
I 1999 gennemførte det engelsk døveforbund, The Royal National Institute for Deaf People, RNID, en undersøgelse i England, som viser at halvdelen af alle unge har haft høreproblemer efter at have været udsat for høj musik. Og 81% af dem bekymrer sig slet ikke om deres hørelse.
Ud af de, som regelmæssigt går til rock- og popkoncerter, har 72% haft høreproblemer og kun 21% af dem er bekymrer over det.
Ifølge RNID er udsættelsen for skadelig støj blandt unge tredoblet: fra 6,7% i de tidlige 80'ere til 18,8% i dag. Samtidig er tinnitus blandt unge steget til det tredobbelte.
Den digitale teknologi har forværret problemet, fordi det nu er muligt at opnå meget højere volumen uden lydforvrængning.

3-3-a/0402/SH