Jeg er vild med mit høreapparat

Share

Jeg er vild med mit høreapparat

Der var ikke langt fra tanke til handling, da det gik op for 51-årige Anne Vibeke Friis Nielsen, at hun har høretab: Hun besluttede sig med det samme for at få høreapparat. En beslutning, hun ikke et øjeblik har fortrudt.

”Er du klar over, at lyden på dit tv er skruet enormt højt op?,” spurgte Anne Vibekes eksmand, en dag han var på besøg. Det var hun ikke. Eksmandens ord blev imidlertid anledningen til, at Anne Vibeke gik til ørelægen, hvor hun fik konstateret et moderathøretab. Umiddelbart derefter fik hun ethøreapparat.

Var ikke bevist om høretab
Alt dette er nu langt over et år siden. Høreapparat sidder i Anne Vibekes venstre øre, er digitalt og af in-the-ear-typen. Anne Vibeke bor i Århus, Danmark. Hun er ergo- og psykoterapeut med egen virksomhed. Høretabet er kommet gradvist. Det startede muligvis med en trommehindesprængning under en flyrejse for 10 år siden, fortæller hun. Der gik dog adskillige år, før det for alvor gik op for Anne Vibeke, at hun hører dårligt.

”Når jeg nu ser tilbage, kan jeg se, at jeg igennem flere år havde svært ved at høre, når jeg befandt mig i større grupper. Jeg skulle også oftere og oftere bede folk gentage deres ord. Men dengang tænkte jeg ikke over det,” siger hun.

Nem beslutning – nem overgang
Så var det, at Anne Vibekes eksmand lod en bemærkning falde om lydniveauet på hendes tv. Da ørelægen foreslog hende at få høreapparat, var Anne Vibeke ikke et øjeblik i tvivl.

”Jeg er født stærkt nærsynet og har senere i livet fået sclerose. Så er vant til at leve med fysiske begrænsninger. Det har lært mig, at man skal acceptere sin situation og få det bedste ud af den. Den indstilling har helt sikkert gjort det meget nemt for mig at få høreapparat. Når jeg med en lille indsats kunne forbedre minhørelse betydeligt, hvorfor så ikke gøre det?”

Som sagt, så gjort. Selve det at få høreapparat oplevede Anne Vibeke som temmelig uproblematisk.

”Jeg stoppede det i øret, og det var det. Efter en tid fik jeg apparatet indstillet, så lydstyrken passer til mig. Det gør jeg stadig af og til,” forklarer hun.

Anne Vibeke sammenligner det at få et høreapparat med at lære at cykle.

”Man skal bruge tid på at lære høreapparatet at kende. Men når man først behersker det, lægger man sjældent mærke til det,” siger hun.

Mere opmærksom på sit høretab
I dag, hvor hun har haft høreapparat i over et år, fylder apparatet ikke meget i hendes hverdag.

”Det fungerer bare. Jeg er vild med mit høreapparat, og jeg går med det hele tiden. Siden jeg fik det, har jeg kun glemt at tage det på to gange,” fortæller Anne Vibeke.

At have fået høreapparat har gjort Anne Vibeke mere opmærksom på sit høretab – der, som hun påpeger, ikke er forsvundet, fordi hun har fået høreapparat. Til forskel fra tidligere er hun nu bevidst om, at hun har et høretab, og at det kan skabe kommunikationsvanskeligheder. Ikke mindst i kombination med hendes nærsynethed, der betyder, at Anne Vibeke – modsat mange andre hørehæmmede – ikke kan bruge synet til at kompensere for sin nedsatte hørelse.

”Fx tænker jeg altid over, hvor jeg sætter mig i et lokale med andre mennesker,” siger Anne Vibeke.

Med høreapparatet har hun fået lettere ved at høre, når hun opholder sig i større grupper, og hun behøver ikke længere bede folk gentage, hvad de har sagt.

Kilde: www.hear-it.org