Ind i lærerens ører

Share

Ind i lærerens ører

Lars Biørn Henriksen var tæt på at opgive jobbet som lærer på grund af fremskridende høretab. En hjælpelærer og smarte tekniske løsninger har givet ham arbejdsglæden og overskuddet tilbage.

Af Jakob Brodersen

Lars Biørn Henriksen er 59 år og matematiklærer på Tove Ditlevsensskolen i København. Han lider af et arveligt betinget høretab, der var tæt på at få ham til helt at opgive lærergerningen.
”Jeg kunne mærke at jeg tiltagende blev mere træt. Jeg kom hjem og var fuldstændig drænet. Også fordi jeg uden at vide det anstrengte mig rigtig meget for at prøve at følge med i hvad der skete. Til sidst tænkte jeg, at jeg ikke orkede mere. Det var så belastende og jeg var så træt. Alternativet var at gå på sygepension. Det er der jo nogen der gør. Men jeg kan jo godt lide mit arbejde, så det var en hård beslutning at tage.”

Inden det kom så vidt som en opsigelse, var Lars Biørn Henriksen til en fastholdelsessamtale med Københavns Kommune, som tilbød ham at han kunne få enpersonlig assistent, som kunne assistere i undervisningen to gange om ugen.

Mikrofoner på eleverne

Selv om assistenten var en stor hjælp, betød det ikke at Lars Biørn Henriksen fik lettere ved at høre hvad eleverne sagde.
Hanshøretab kunne ikke umiddelbart afhjælpes med ethøreapparat, fordi tabet ligger i de lavefrekvensområder. Det betyder at han har svært ved at høre lave stemmer og dybe lyde – hvorimod skramlende stole bliver alt for høje, når han tager høreapparater på.

Derfor blev løsningen et mikrofonsystem, hvor eleverne tager en mikrofon og taler i den, hvis de skal svare på et spørgsmål eller skal fortælle læreren noget.
Systemet fungerer ved, at Lars Biørn Henriksen har en lille højtaler på øret. Den ligner mest af alt et håndfrit Blue-tooth sæt, som man kender fra mobiltelefoner.

Til sættet bruger han enten en enkelt mikrofon på størrelse med en lille tændstikæske, som han giver til den elev, der skal sige noget – eller et sæt på seks trådløse mikrofoner, som bliver placeret på bordene når der er gruppearbejde.

”Det er rigtig fint at have en assistent – men det her er altså det bedste,” siger han og vender den lille mikrofon i hånden.

Kræver tilvænning

For øjeblikket går hans elever i anden klasse, og især systemet med de seks forskellige mikrofoner kan være udfordrende.

”Vi har jo ikke som sådan rundbordsdiskussioner, men der kan jo godt være nogle gange, hvor de skal komme med noget fra grupperne. Ellers er den lille mikrofon meget mere anvendelig,” siger han. ”Jeg kan gå med den selv – den dækker et ret godt område – eller jeg kan give den til en elev, der skal fortælle noget. Så kan jeg høre hvad de siger. Det kan jeg ikke ellers. Der er en himmel til forskel.”

”Det kræver selvfølgelig noget tilvænning. Også for børnene. De tager den og spørger ”må jeg godt gå ud og tisse?” og jeg aner ikke hvem der siger noget. Jeg skal lige vænne dem til at det er et praktisk redskab – det er ikke legetøj,” smiler han.

Systemet gør en forskel

”Jeg kan mærke stor forskel,” siger han. ”Jeg har meget mere styr på det, der foregår. Der er jo mange konflikter i første – anden klasse. At skulle løse en konflikt uden at kunne høre hvad det handler om, det er altså svært. Det er altafgørende at man kan høre hvad de siger. Det giver meget mere flow i undervisningen, fordi jeg ikke skal gætte – jeg skal ikke bede dem gentage.”

”Tidligere blev jeg irriteret over larm meget mere end jeg bliver i dag. Der skal mere til. Jeg rummer mere, kan man sige. Jo mere forstyrret man bliver over larmen, jo mere skælder man ud og jo mere træt bliver man. Så bliver man til den sure lærer. Det her har givet mig meget mere overskud. Så på den måde har det nok også givet mere ro. Det er anstrengende at være i en klasse og ikke kunne høre hvad børnene siger. Det har virkelig hjulpet.”

”Det har betydet at jeg er blevet på mit arbejde.”