december 27, 2011

Hver anden spanier har aldrig fået tjekket hørelsen

Share

50 procent af den spanske befolkning har aldrig fået foretaget en høreprøve. Det viser tal fra det spanske selskab for otaryngologi (øre-, næse- og halssygdomme). Blandt spaniere, der er mellem 55 og 75 år gamle, har kun hver tredje fået undersøgt hørelsen.

Det anslås, at ca. tre millioner spaniere har høreproblemer, der er den tredje mest almindelige lidelse, kun overgået af gigt og forhøjet blodtryk. Problemer med hørelsen bliver mere og mere udbredte blandt unge - især på grund af støjskader. Visse undersøgelser placerer Spanien som et af verdens mest larmende lande.

Spanske øre,- næse,- halslæger mener, at årsagen til at så få spaniere får hørelsen undersøgt er, at der i Spanien kun er meget lidt fokus på høreproblemer og samfundsmæssig accept af de følger, de bringer med. Der er ingen eller kun meget lidt opmærksomhed omkring vigtigheden af at opdage høreproblemer så tidligt som muligt.

Først for nylig er spanierne blevet gjort opmærksomme påhøreproblemer ogstøj. Kampagner med titler som "Hurtig opdagelse af småbørns høretab" og "Glem ikke ørerne" har fortalt om høreprøver og tidlig behandling af høreproblemer.

Siden september sidste år, har alle nyfødte danskere fået foretaget en hørescreening senest 30 dage efter fødslen.

Kilde: www.hear-it.org