december 27, 2011

Hvad gør Roskilde Festival ved lyden?

Share

Hvad gør Roskilde Festival ved lyden?

I 2003 afslørede lydmålinger på en techno-scene ved Roskilde Festivalen, at lydtrykket under en koncert kom helt op på 126dB. Målingen var så høj, at festivalen med det samme tog initiativ til at indføre en lydpolitik, så gæsterne kan nyde musikken og feste igennem uden at hørelsen tager skade.

Allerede i 2004 blev lydniveauet på techno-scenen Roskilde Metropol sænket, og der er blevet ansat en fast lydkonsulent på festivalen. Hans job er at foretage lydmålinger og at fungere som konsulent for de mange lydfolk, der kommer til festivalen for at lave lyd på de forskellige bands. Læs interviewet med hamher.

Roskilde Festival gør en del ud af at fortælle sit publikum om, hvordan man kan beskytte sine ører mod lyd, som man synes er for høj. Der er information om bl.a.ørepropper i musikprogrammet, på festivalens hjemmeside og i festivalavisen.

Sidst, men ikke mindst, er Roskilde Festival med i et projekt for at få indført en særlig licens til de lydfolk, der styrer lyden til større og mindre koncerter.

Læs mere om festivalens lydpolitikher.