Hvad er lyd

Share

Personlige beretninger

Personlige beretninger: børnehaveklasselærer Karen Marie Poulsen
èKRISTOFFER i børnehaveklassen

af Karen Marie Poulsen, Børnehaveklasselærer på Hillerslev skole

I løbet af foråret 2000 havde jeg jævnligt kontakt med pædagogerne i Kridthusets børnehave, da jeg jo skulle overtage ældste gruppe efter sommerferien. På et tidspunkt fortalte Iben (pædagog for Kristoffer), at Kristoffers forældre ville kontakte skolen for at se, om Hillerslev skole var en mulighed for ham.
Anne og Jesper (Kristoffers forældre) kom på besøg i børnehaven, og bagefter havde vi en samtale om, hvordan vi arbejder i klassen, og hvad jeg kunne tilbyde som klasselærer.
Forældrene valgte, at de gerne ville have Kristoffer til at gå hos os, og vi skulle derefter finde ud af alt det praktiske, pædagogiske og tekniske, dette ville medføre.
Børnehaven var imidlertid inviteret til at besøge Aalborgskolen sammen med talepædagog Lis Høyer. Lederen af SFO Lene Poulsen og jeg fik lov til at hægte os på, og d. 3. maj tog vi til Aalborg. Dagen skulle bruges til information om den undervisning og erfaring, der var gjort med Kristoffer, siden han var blevet CI-opereret. Vi fik en utrolig fin information og så videofilm fra Kristoffers forskellige udviklingstrin. Vi talte erfaringer og vores usikkerhed med talepædagog Birgit, som havde fulgt og undervist Kristoffer og vi besøgte Bambi og talte med pædagogerne der. Denne dag sammen med noget litteratur om emnet har givet god viden i det daglige arbejde med Kristoffer.

Inden sommerferien var Kristoffer på besøg i daværende børnehaveklasse sammen med 3 kommende klassekammerater. Kristoffer havde sin bedstefar med, og det var så hyggeligt, at jeg ikke syntes, jeg fik rigtig kontakt med ham denne dag.

Derfor var det med stor spænding, da hverdagen efter sommerferien startede. Hvordan skulle det nu gå...jeg gjorde mig en masse tanker om det. Hverdagen blev meget lettere, end jeg havde forstillet mig.
I løbet af 1 1/2 uge var jeg tydeligvis "kodet ind" , og vi talte sammen.
I starten var det tydeligt, at talesproget ikke var hans modersmål. Sætningerne var kun på 2-3 højest 4 ord. Han manglede ord, vidste godt hvad de hed på tegnsprog men ikke på talesprog .
Derfor fyldte jeg ord på "tanken", tre om ugen som blev brugt på alle de forskellige måder, som jeg havde fantasi til. Samtidig fik han jo konstant påvirkning af de talende børn rundt omkring ham.
Kristoffer vil gerne synge, og da vi synger meget i klassen, kender han efterhånden en hel del sange. Sangene tror jeg har været med til at sætte melodi
på talen, så han ikke har den monotone computerlyd mere.
Kristoffer er en intelligent dreng, hvilket kommer ham til gode i klassesammenhænge. Han er visuelt meget dygtig, og via synet koder han ofte de andre børns reaktioner, hvis han har overhørt en kollektiv besked.
Det er meget lidt opmærksomhed, Kristoffer har brug for i klasseundervisningen. Man skal selvfølgelig være opmærksom på de samme ting, som hvis man har et hørehæmmet barn i klassen. Han er så motiveret og interesseret i at følge med, at han selv spørger, hvis han er i tvivl om opgaverne. Han er kreativ og dygtig, og det er helt tydeligt, at han har fået god undervisning på Aalborgskolen. Det har været en stor hjælp, når jeg skulle lære ham nye ord, at han kendte lvdene og bogstaverne.
Det største problem i klassen har været det sociale. De andre børns usikkerhed, hvor de gerne ville have en samtale med Kristoffer til at gå gennem den voksne. På nuværende tidspunkt har børnene fundet ud af, at de kan snakke almindeligt med ham. Dette hænger sikkert sammen med de flotte sætninger, han har i sit sprog nu. Han er også mere med i fællesskabet nu.
Vi har også arbejdet meget med at lære ham at bruge sproget i konflikter, hvor han meget har brugt sit kropssprog. Dette har givet ham mange dårlige oplevelser og afvisninger til at komme med i en leg. Da han også her arbejder hårdt, er han blevet bedre til at løse konflikter verbalt eller til at hente hjælp hos en voksen.
Kristoffer er ligesom en arbejdshest, han arbejder hårdt hele tiden. Han klager sig aldrig og siger at han ikke er træt. Men når han er træt, beder han bare om ikke han må kigge i en bog og sætter sig for sig selv lidt. Efter et stykke tid er han klar igen og går i gang med at lege.
Klasseundervisningens svage side er helt sikkert tidspunkter, hvor klassen drøfter et emne eller børnene fortæller om oplevelser. Der har han svært ved at følge med og har tydeligvis "udfald", hvor han er uopmærksom. Det samme sker, når hele klassen høre historie sammen. Da er det meget vigtigt, at han sidder lige foran læreren, og der skal være billeder at støtte sig til.
Børnehaveklassen er en meget velfungerende gruppe, hvilket medfører, at der er helt ro, når jeg fortæller noget, og når jeg læser historie, hvilket er meget vigtigt for Kristoffer, da han jo hører alt støj i lokalet. Den eneste ekstra støtte Kristoffer får. er en halv time sammen med klasselæreren efter skoletid. Hvad vi laver, udvikler sig hele tiden, lige fra at samle "udfald" op fra dagen, nye ord, sætninger, begreber, konflikter og meget andet. Kristoffer er meget interesseret i at lære at læse, så det bruger vi også lidt tid på. Som gulerod spiller vi hver dag et spil, hvilket han nu er ved at blive meget skrap til. Jeg døjer med at vinde- Kristoffer er meget viljestærk, så vi har en klar linje for, hvornår jeg bestemmer og hvornår han kan vælge.
Det er en meget stor oplevelse at have et CI-opereret barn i en "normal" klasse og der er selvfølgelig mange tanker man gør sig i den forbindelse.
Kristoffer kan jo både høre og tale. Han bruger ikke tegnsprog i skolen på grund af vores manglende evner, men tilsyneladende bruger han heller ikke mundaflæsning. Han er kvik, kreativ og har en god motorik. Han er faldet ned i en heldig vugge, og han er havnet i en god klasse.
Han kender allerede sin klasselærer i første klasse ret godt, og vi er begyndt at tale om de ting vi skal være opmærksomme på i Kristoffers videre skoleforløb.
Hvad angår den tekniske side af Kristoffers hørelse er vi på bar bund. Det er kun sket en gang at apparatet har strejket, så det er jo et minimalt problem. Når han har lært at læse og skrive, er lærerens manglende tegnsprog ikke noget problem. Jeg har erfaret, vi ikke er dygtige nok til at beskrive, at nu hører han dårligere på visse lyde -bas og andet. Finindstillingen af apparatet er ikke så god lige nu. Hvor meget skruer han selv på styrken? Ved meget støj skruer han ned, og glemmer han så at skrue op igen?
Talepædagog Lis Høyer har fulgt Kristoffer hver fredag, hvor vi har valgt at have ham sammen i den halve time efter skoletid. Jeg har brugt Lis til at hjælpe med lyde og ord, som jeg ikke har kunnet få ham til at sige rigtigt.
Det har sikkert været svært for Kristoffers forældre at vælge den rigtige skoleform for ham. Han er jo også lidt prøveklud for efterfølgende CI-børn.
For mig at se har det været det rette valg for Kristoffer. Desuden han fået den gevinst, at i stedet for at bruge lang tid i bus, styrker han sit lokale, sociale netværk.çArtikel i "Vestdansk Center"

3-9-c2/0402/SH