Høreundersøgelser

Share

En undersøgelse af øret og hørelsen (audiometri) består som regel af flere forskellige prøver.

Anamnese
Dette ord dækker den del af undersøgelsen, der omhandler samtale med den professionelle, dvs. hvordan man selv opfatter sin høreevne, symptomer, fysiske gener eller andet, der ligger til grund for at få foretaget en undersøgelse.

Otoskopi
Med et otoskop kan øregangen, trommehinden og til dels mellemøret undersøges visuelt. Ved otoskopi kan det konstateres, om trommehinden er sprængt, om der er væske i mellemøret eller tegn på mellemørebetændelse.

Impedansmåling
Denne prøve registrerer trommehindens bevægelse som følge af trykforandringer inde i øregangen. Prøven er med til at bestemme typen af hørenedsættelse, og det er den prøve, der vælges til at diagnosticere mellemørebetændelser.
Impedansmålinger kan også bruges til at registrere den akustiske refleks, der opstår, når man udsættes for visse kraftige lyde. Denne refleks fremkalder en stramning af trommehinden og er en naturlig beskyttelse mod kraftige lyde. Hvis refleksen ikke udløses eller kun udløses ved ekstremt kraftige lyde, kan det være tegn på, at visse hørestrukturer er påvirket.

Rentoneaudiometri
Prøven udføres i to trin, kaldet ben- og luftledning, og foregår i et lydisoleret rum. Ved denne såkaldte 'almindelige høreprøve' sendes forskellige toner i forskellige frekvenser med skiftende lydstyrke gennem hovedtelefoner til hvert øre (luftledning). For hver enkelt tone markeres der, enten med et 'ja', en håndsoprækning eller et tryk på en knap, om man har hørt tonen.
Resultatet krydses undervejs ind i et audiogram, der således kan vise den aktuelle høretærskel, dvs. hvor meget og i hvilke frekvenser hørelsen evt. er nedsat.
Herefter foretages prøven på samme måde med en 'benleder', som placeres på knoglen bag øret. Tonerne overføres på denne måde som vibrationer gennem kraniet (benledning). Ved at sammenligne de to prøver, kan det konstateres, om et evt. høretab skyldes den ydre del af øret (et konduktivt høretab) eller det indre øre (et sensorineuralt høretab).

Taleaudiometri
For at teste evnen til at skelne ord fra hinanden, afspilles et bånd med nøje tilrettelagte, enkeltstående ord. For hvert ord skal dette gentages. Det 'friske' øre vil kunne gentage korrekt, mens et høretab vil have misforståelser (f.eks. 'jord' i stedet for 'bord').Ofte afspilles ordene også med støj i baggrunden for derved at teste skelneevnen i støjende omgivelser.

Scanning og Hjernestammeaudiometri
Er der resultater af ovenstående prøver, som giver mistanke om f.eks. Acusticus Neurinom (godartede svulster på hørenerven), vil der anbefales en scanning af hjernen, samt en hjernestammeaudiometri. Ved sidstnævnte måles med elektroder de hjernebølger, der opstår som følge af stimulering med lyd. Begge prøver udføres, uden at man medvirker aktivt.

Da evnen til at høre hovedsagelig foregår reflektorisk, vil disse forskellige prøver tilsammen danne et realistisk billede af den pågældende persons hørelse. Dog kan visse sygdomme, samt indtagelse af medicin, alkohol el. lign. påvirke resultatet.