december 29, 2011

Høretest til nyfødte

Share

Dansk Folkeparti vil screene alle nyfødte for nedsat hørelse. Når Folketinget samles igen til oktober, vil partiet komme med et beslutningsforslag, der går ud på at indføre en obligatorisk høretest af de ca. 60.000 børn, der hvert år fødes i Danmark.

Sundhedspolitisk ordfører, Birthe Skaarup, anslår, at det vil koste 12 millioner kroner om året og føre til, at "100 døve og tunghøre børn kan hjælpes meget hurtigere og mere effektivt end i dag."

Hos Bonaventura, der er en forening af forældre til døve og børn med høreproblemer, hilser formand Dorthea Beck forslaget velkomment. "I dag opdages døvhed og tunghørhed ofte alt for sent. For familier, der skal til at lære tegnsprog er det hurtigt at komme i gang," siger hun.

Også af hensyn til børnenes sproglige udvikling er det vigtigt at være opmærksom på høreproblemer i en tidlig alder.

Kilde: Politiken