Høretest

Share

8-4-2003

Hejsa.

Jeg hedder Henriette. Jeg er i uddannelse som pædagog, jeg er i ude i min 2. lønnede praktik. I denne praktik var jeg med til at se en test på en udviklingshæmmet mand.

Så er mit spørgsmål; hvad hedder det apparat, der bruges til at måle lyd? Jeg ved at det målte hertz og decibel og udsendte lys.

Jeg håber at I kan hjælpe mig. Jeg håber snarligt at høre fra jer.

Venlig hilsen Henriette

Kære Henriette.

Det apparat man normalt bruger til at måle hørelse, og som vi går ud fra, du mener, hedder et audiometer.
Det fungerer på den måde, at apparatet udsender lyde i forskellige frekvenser og i forskelligt lydniveau. Testpersonen hører lydene i et par hovedtelefoner - på den måde kan man registrere, hvilke lyde der kan høres og tegne en hørekurve.

Du kan læse mere om høreprøverher

Vi håber, du kan bruge svaret - ellers er du meget velkommen til at vende tilbage.
Med venlig hilsen
hoerelse.info