Høretab og samfundsøkonomi

Share

Hej Lotte

Artiklen om ”Tyskland og støjgener hos den tyske befolkning” havde en interessant fortolket sætning:
Akustikselskabet (Deutsche Gesellschaft für Akustik) anslår, at det tyske samfund mister 170 millioner Euro (knap 1,3 milliard kr.) i tabte indtægter på grund af høreproblemer.

Hvad er det for nogle tabte indtægter der ligger til grund for den udtalelse?

Hørehæmmede og døve kan jo godt varetage mange arbejdsfunktioner, så invaliderende er det jo heller ikke at få høreproblemer, medmindre at omgivelserne ikke vil tilpasse handicappets art?

Jeg er bange for at sætningen indeholder en fordom at døve og hørehæmmede ikke kan passe et arbejde, da jeg ikke kan se hvad de tabte indtægter ellers baseres på, i henhold til det tyske samfund.

I forhold til den eventuelle fordom og i lyset af at der går et forslag om at ligestille høreapparatsbrugere med brillebrugere, ved at indføre brugerbetaling, synes jeg en artikel eller lignende, der kan behandle forskellige hørehandicappedes (ikke kun hørehæmmede eller evt. CI-opererede, men også døve) levevis og begrænsninger ville være særdeles informativt.

Kh Line

Kære Line,

Tak for dit brev!
Ja, du har fuldstændig ret: Der er til stadighed behov for udbredelse af viden om høreproblemer og døvhed - og de konsekvenser, det kan have for den enkelte såvel som for samfundet som helhed. Så jeg kan ikke lade være med fluks at opfordre både dig og andre til at skrive artikler og historier! Mange skriver til mig ”kan du ikke … ”, men ofte er det den personlige historie fra ’det almindelige menneske’, der er den mest rammende.
Ang. nyheden om de 170 millioner euro kan jeg godt forstå din undren over, at et samfund skulle miste indtægter på grund af mennesker med høreproblemer. Men mange analyser viser, at det rent faktisk forholder sig sådan.
Nu har nyheder ofte den svaghed, at de – pga. deres kortfattede form – ikke kan have hele den bagvedliggende historie med. F.eks. viser flere undersøgelser, at arbejdsløsheden er dobbelt så stor blandt hørehæmmede som blandt normalthørende. Dette skyldes selvfølgelig ikke, at vi overvejende er mindre arbejdsdygtige, har færre talenter at byde på eller ikke passer vores arbejde, men det handler i høj grad om de barrierer, der er i samfundet i forhold til overhovedet at ansætte mennesker med handicap.
Nogle hørehæmmede og døve vælger af forskellige grunde selv at sige nej tak til arbejde, men langt de fleste ville gerne være i arbejde – hvis de vel at mærke kunne få et job. Dvs. – som du skriver – at omgivelserne var i stand til at tilpasse sig handicappets art.

Joh, der er stadig stor mangel på åbenhed og viden om, hvad dårlig hørelse eller døvhed indebærer. Og ikke mindst viden om, hvor lidt der egentlig skal til, for at mennesker med høreproblemer – eller andre handicap i øvrigt - kan være en velfungerende arbejdskraft.
Forrige år fik beskæftigelsesministeriet netop 3,8 millioner til bl.a. at finde ud af, hvor mange mennesker der reelt falder ud af arbejdsmarkedet pga. et høretab. Simpelthen fordi det koster samfundet dyrt at lade mennesker stå udenfor arbejdsmarkedet. Når mennesker på en eller anden måde ikke er velfungerende, er vi ’dyre i drift’ – ganske enkelt fordi vi ikke bidrager til skatten, men i stedet får penge i form af f.eks. førtidspension, kontanthjælp eller overførselsindkomst.
For at få politikerne til at forstå problematikkerne – og forstå alvoren i det stigende antal høreskader - er der nødt til at komme kroner og ører på sagerne.
Derfor har det betydning at finde ud af, hvad det reelt koster samfundet, hvis vi f.eks. IKKE tager de alarmerende statistikker alvorligt – og hvad det koster IKKE at sørge for, at mennesker med høreproblemer får den rette hjælp, f.eks. i form af effektive høreapparater, andre hjælpemidler og større velvilje til at ansætte os på arbejdsmarkedet.

Mange hilsner
Lotte