Høretab er dynamiske

Share

Høretab er dynamiske

Niels-Henrik M. Hansen forsvarede i sidste måned sin Ph.d. om unge hørehæmmedes trivsel på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Afhandlingen tegner et billede af velmenende lærere, forældre og arbejdsgivere, der vil det bedste, men ved for lidt.

Af Jakob Brodersen

Der står kaffe og vand på bordet i det lille mødelokale med det runde bord på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor Niels-Henrik M. Hansen tager imod. Persiennerne er lukket halvt for, og lyset falder i brede striber ind over termokanden og glassene.
34-årige Niels-Henrik har et medfødthøretab. Det stof, han har forsket i, ligger ham tydeligvis på sinde - og de konklusioner han drager, bør give stof til eftertanke.

Uvidende lærere

Niels-Henrik M. Hansens Ph.d. tegner et nuanceret billede af de problemer, der typisk opstår for unge med høretab. Sammenlignet med tal for gennemsnitsbefolkningen, er det ikke fordi der er voldsom overvægt af fx ensomhed og mobberi i Folkeskolen, men der er andre problemfelter, der er helt unikke.
Et af dem er uvidenhed blandt lærerne om, hvad et høretab medfører.
”Ofte bliver det i folkeskolen kun til et spørgsmål om støttetimer og tekniske hjælpemidler. Mange lærere forstår ikke, at et høretab ikke er noget statisk, men at det opleves forskelligt i forskellige situationer. Det kan variere fra, næsten ikke at påvirke kommunikationen i nogle undervisningssituationer, mens det kan være helt ødelæggende i andre. Påvirkningen kan svinge fra den ene yderlighed til den anden,” forklarer han.
”Når lærerne ikke forstår det, oplever eleverne dem som uvidende, men unge høreapparatbrugere slår ikke i bordet og gør opmærksom på deres problemer. De vil meget hellere underspille betydningen af høretabet i forhold til omgivelserne. En del vælger endda, slet ikke at brugehøreapparatet, fordi de mener, at den sociale udgift ved at bruge apparaterne er større end fordelen ved at kunne høre, hvad der bliver sagt.

Skelneevne vigtigere end høretab

En af de pointer, der er vigtige for Niels-Henrik er, at skelneevnen generelt er langt mere afgørende end høretabet.
”Selvfølgelig påvirker selve høretabet, men det kan håndteres på forskellige måder i forskellige situationer. Hvis du har en dårlig skelneevne, har du problemer i alle situationer – men desværre tager forståelsen for høreproblemer og hvordan de skal tackles alt for ofte kun udgangspunkt i hørekurven.”

Overforstående forældre

Lærere, der ikke forstå konsekvenserne af et høretab er ikke de eneste, de unge har at slås med. Paradoksalt nok er et af de store problemer de forældre, der er overforstående og overbeskyttende.
”Det er typisk mødre,” siger Niels-Henrik. ”Forældre, der gør en kæmpe indsats for deres børn. De flytter rundt i landet efter de bedste tilbud, tager alle de store kampe og vil gøre alt for at deres barn skal have det så godt som muligt. Samtidig vil de gerne underspille de konsekvenser, høretabet har – for de vil jo heller ikke have, at deres barn skal skille sig ud fra de andre. Og hvis forældrene også er overbeviste om, at den rigtige teknologi kan løse alle problemerne, er der altså nogen, der kommer i klemme. Netop fordi et høretab er dynamisk.”

Glasdør til arbejdsmarkedet

Som tidligere undersøgelser har dokumenteret, er der en overhyppighed af arbejdsløshed og pensionsmodtagere blandt personer med høretab. Og ifølge Niels-Henriks undersøgelse er mange overbeviste om, at deres egne høreproblemer påvirker arbejdsindsatsen.
”Hvis man selv tror, at høretabet gør en til en ringere medarbejder end alle andre, er der for det første et indbygget mindreværdskompleks. Hvis arbejdsgiveren heller ikke har den store viden om høreproblemer, bæres uvidenheden og de negative forventninger underbevidst frem af begge parter.”
Der er dog håb for de, der ikke forfalder til overbevisningen om, at de intet kan opnå på grund af dårlig hørelse, siger Niels-Henrik:
”Man taler om, at der for kvinder i erhvervslivet er et glasloft, der forhindrer dem i at komme over et vist niveau. Blandt mennesker med høretab er det nærmere en glasdør,” siger Niels-Henrik. ”Er de først kommet ind på arbejdsmarkedet, skal de nok klare sig.”

Identitetsdannelse og underbevidste konventioner

”Når man er ung og skal finde ud af, hvem man selv er og gerne vil være, danner man sin identitet ud af sociale sammenhænge. Det betyder, at høretabet ofte nedtones. Høretabet er jo usynligt, og det er svært at bede om at få tingene gentaget igen og igen. Det ødelægger samværet på grund af dybtliggende sociale konventioner, som man ikke sådan lige kan lave om på. Det sker selv i situationer, hvor alle burde vide bedre. Min kæreste og jeg kan også blive irriterede på hinanden, hvis vi skal gentage noget igen og igen – selv om vi begge to har høretab og udmærket er klar over, at det nogle gange er nødvendigt at sige tingene flere gange. Det ligger simpelthen dybt i vores underbevidsthed at det, at vi skal gentage noget flere gange, er et signal om at den, vi kommunikerer med, ikke er opmærksom og dermed ikke synes at vi er interessante,” forklarer Niels-Henrik.
”I dag ligger al fokus på at det skal være så usynligt som muligt. Unge er storforbrugere af massemedier, hvor vi bliver bombarderet med reklamer for usynlige høreapparater, der løser alle ens problemer – ’jeg fik mit liv igen’ osv. Men lige præcis med hensyn til de unge med høreproblemer er det det modsatte, der gør sig gældende. Man skal turde skille sig ud for at kunne være med.”

Det spørgeskema, Niels-Henrik M. Hansen udviklede til sin Ph.d. indeholdt 106 spørgsmål, der handlede om hørekurve og hjælpemidler, men også om skolegang, arbejdsliv og generel trivsel. Målgruppen var unge med et medfødt høretab i alderen 15 - 35 år.
For at få kontakt til så mange som muligt, kontaktede Niels-Henrik alle landets audiologiske afdelinger som bistod med udsende spørgeskemaerne.
Udover aldersbegrænsningen og det medfødte høretab var det også et krav, at deltagerne havde talt dansk som primær kommunikationsform.
Ud af 1200 udsendte spørgeskemaer kom der 436 brugbare svar tilbage.
Spørgeskemaerne blev suppleret med 25 interview og besøg på de to efterskoler Frijsenborg og Bråskovgård, der begge har en vis andel af elever med høreproblemer.Link:

Du kan læse mere om Niels-Henrik M. Hansens forskning og downloade hans afhandlinger på Center for Ungdomsforsnings hjemmesideher.