december 29, 2011

Høreproblemer for milliarder

Share

Flere og flere europæere får problemer med hørelsen. Øget støjforurening og stigende ældrebefolkning er de to væsentligste årsager til, at over 22 millioner EU-borgere nu lider af høretab.

Det får de samlede budgetter til behandling af høreproblemer i medlemslandene til at overstige 78 milliarder Euro (585 milliarder kroner). Beløbet er så stort, at det overstiger de samlede udgifter til behandling af epilepsi, sclerose, brud på rygsøjlen, slagtilfælde og Parkinsonisme.

Problemet er nu så økonomisk belastende at EU-kommisionen går i aktion. Kommisionen vil opprioritere forskningen i hørelse og døvhed og opfordrer forskere over hele Europa til, med økonomisk støtte, at kaste sig ud i intensive forksningsprojekter. Det handler ikke kun om at begrænse støjforurening, men også om yderligere forskning i øret og hørelsen.
"Foreløbig er der, på trods af høreapparater og andre hjælpemidler, ingen kur mod døvhed," siger EUs forskningskommisær, Philippe Busquin.

Kilde: Politiken