Hørehæmmede skal kunne færdes frit!

Share

Hørehæmmede skal kunne færdes frit!

Kurt Jerritslev, 46 år, er formand for den danske brugerforening for folk med nedsat hørelse - LBH (Landsforeningen for Bedre Hørelse). Det har han været i 3 år. Hans vision er et samfund, hvor folk med nedsat hørelse ikke ramler ind i problemer på grund af deres handicap.

Af Jakob Brodersen

Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH) forsøger at sikre, at personer med høreproblemer får varetaget deres interesser i samfundet. Det hører til sjældenhederne at foreningen blander sig i den offentlige debat. Men når det gælder, kæmper LBH sine medlemmers sag, forsikrer formanden:
"Et godt eksempel er her for et par år siden, hvor man pludselig diskuterede om alle brugerne nu skulle til, selv at betale deres apparater. Havde der ikke været en organisation som LBH der, havde der ikke været noget, der hed høreomsorg i Danmark i dag. Der havde ikke været noget, der hed gratis høreapparater. Eller gratis batterier. Det er der, vi får vores store berettigelse som organisation."

"Det er ikke bare et spørgsmål om at påvirke politikerne på Christiansborg - det er også et spørgsmål om at bringe det indenfor synsvidde for de politikere, der sidder rundt om i landet. Via det store arbejde, der foregår i de kredse vi har rundt om i landet, hvor man ofte også har kontakt til lokale politikere og inviterer lokale politikere til at komme og fortælle - og får fortalt politikerne, hvad vi står for og hvilke behov vi har som hørehæmmede, så det bliver synligt at hørehæmmede ikke er en udgift, men at det at man f.eks. bevilger en tolk til en hørehæmmet gør, at den hørehæmmede kan klare sig selv, i stedet for - måske at gå på bistand."

Plads til alle i samfundet

Kurt Jerritslevs vision for LBH er, at folk med høreproblemer skal kunne færdes frit - at de ikke skal risikere at støde på uoverstigelige forhindringer, fordi de hører dårligt:
"Hvis man kommer ned på det lokale kommunekontor, skal der selvfølgelig være installeret teleslynge, hvis man har brug for det for at kunne snakke med dem. Hvis man har brug for en tolk, skal man selvfølgelig kunne tage en tolk med uden man først skal igennem en masse administrativ sagsbehandling for overhovedet at få lov til at få en tolk. Hvis man kunne tænke sig at gå i biografen, skal der selvfølgelig være teleslynge i biografen. Nogle steder vil der også være behov for at man kan tage en tolk med i biografen. Jeg skal have mulighed for, som hørehæmmet, at kunne mødes med min familie og, om nødvendigt, at have en tolk med, fordi resten af min familie er normalt hørende. Hvis man skal ud at rejse, skal der være teleslynge eller skriftlig information. Det handler meget om tilgængelighed; hvordan kan jeg bruge de faciliteter, der er her?"
Kurt Jerritslev mener, det er tid til et opgør med anskuelsen af høreproblemer som noget, der kan løses med en enkel, snæver indgriben:
"Det er et meget bredere syn på problematikken, for nu siger vi, at du skal kunne de ting, du normalt vil kunne. Og tekniske hjælpemidler løser nogle af problemerne - løser et specifikt problem, men løser ikke det problem generelt, der hedder kommunikation. En teleslynge i hjemmet kan løse det problem der hedder, at jeg ikke kunne høre fjernsynet - men det løser ikke det problem der hedder, at jeg ikke kan høre min kone, der sidder ved siden af mig. Så er det nogen andre elementer."