december 29, 2011

Høreapparater forbedrede golfspil

Share

Den legendariske amerikanske golfspiller Arnold Palmer har brugt høreapparater i mere end 30 år.

Palmer har høreapparater på begge ører - og de har hjulpet ham til at forbedre sit golfspil, fortæller han: "Jeg lagde mærke til, at lyden af golfkøllen, der rammer bolden er anderledes og mere realistisk når jeg bruger høreapparater," siger han. "Lyden giver mening og repræsenterer det jeg ved der sker med golfbolden, så man kan sige at høreapparaterne giver mig mere selvtillid med hensyn til mit spil."

Arnold Palmer er i dag 74 år og stadig aktiv golfspiller. I sin imponerende karriere har han vundet 92 mesterskaber som professionel og blev valgt som årtiets atlet af den amerikanske sportspresse i slutningen af tresserne.

Arnold Palmer er også kendt som forretningsmand og som primus motor for et hospital for kvinder og børn.

"Jeg har brugt høreapparater gennem mange år," siger Palmer. "Og den teknologi, der er i apparaterne nu er simpelthen utrolig. (...) Produkterne er blevet voldsomt forbedret og heldigvis fortsætter de bare med at blive bedre."

Kilde: www.healthyhearing.com